En overraskende bestseller

Cecilia Samartin:

SENOR PEREGRINO

Oversat fra engelsk af Stig W. Jørgensen

451 sider, intropris 199 kr., herefter 299 kr.

Bazar

UDKOMMER I DAG

Hvad gør en bog til en bestseller? Hvordan får man 335.000 nordmænd til at købe og læse, må man formode, den samme roman? Uden at den vel at mærke er blevet anmeldt i landets aviser.

Det er lidt af et under, men ikke desto mindre sandheden om den cubansk-amerikanske forfatter Cecilia Samartins roman ”Senor Peregrino”.

Det mest overraskende er, at romanen om den unge mexicanske pige Jamilet vitterligt ikke er noget særligt.

Bevares, den har et strejf af den latinamerikanske magi, som vesteuropæere er så optaget af, men ikke nok til at forklare begejstringen. Der er ikke antydning af krimigåde over den, ligesom den heller ikke slår dørene op til en dragende, eksotisk verden. Alligevel har publikum taget den til sig med begejstring. Hvorfor? Hvad er hemmeligheden? Jeg aner det simpelt hen ikke.

I ledtog med Djævelen

Jamilet fødes som resultatet af en voldtægt. I landsbyen tager man den slags helt stille og roligt, men da jordemoderen taler over sig og afslører, at barnet er født med et skrækindjagende, blodrødt mærke på ryggen, opstår der en lynchstemning omkring familien.

I det lille, fattige samfund præget af overtro er man overbevist om, at den kønne og begavede Jamilet står i ledtog med Djævelen selv. Hun isoleres og udstødes og overlever kun på sin rige fantasi og sine drømme for fremtiden.

Da moderen dør, bl.a. på grund af sorg over datteren, flygter Jamilet til USA, hvor hendes moster allerede lever illegalt.

Triviel tilværelse

Det har tydeligvis været forfatterens intention at vise, hvordan den gode fortælling er i stand til at forløse et menneske fra en tung skæbne. I Jamilets tilfælde bliver det senor Peregrino, en psykiatrisk patient, der skubber hendes liv i en helt anden retning, da han beretter om sit liv.

Den ene halvdel af romanen handler om Jamilets daglige og let trivielle tilværelse, som er præget af hendes besværligheder med den fordrukne moster, hendes skjulte og skammelige analfabetisme, forelskelsen i Eddie m.v.

Den anden halvdel skildrer senor Peregrinos mere eventyrlige pilgrimsvandring til Santiago de Compostela, dengang han var en ung mand med præsteplaner og cølibat-kvaler.

De to historier har som udgangspunkt intet som helst med hinanden at gøre, men senor Peregrino kender fiktionens uanede muligheder, og ved afslutningen er de to historier blevet til en.

Romanen er lang og sentimental, og selv om forfatteren har gang i hele farvepaletten, virker den underlig farveløs.