Anmeldelse: Cecilia Samartin: Drømmehjerte

Cecilia Samartin:

DRØMMEHJERTE

Oversat fra engelsk af Stig W. Jørgensen

470 sider, 299,95 kr.

Bazar

Er udkommet

»Sorgen over at forlade sit hjem er større end nogen anden, du nogensinde vil møde, og den kommer i stærke bølger, der kan vælte dig omkuld, når du tror, du har solidt fodfæste på jorden,« siger hovedpersonen Nora i ”Drømmehjerte”, da hun for anden gang må flygte fra sit elskede Cuba.

Som landflygtig føler hun sig vakkelvorn, udsat og hjemløs, og det er en smertelig erfaring, som selvfølgelig kunne være oplevet af hvem som helst, hvor som helst i verden der, forekommer flugt og forfølgelser. Nu er det imidlertid revolutionen i Cuba i 1950'erne, som er romanens konkrete og historiske afsæt, og Nora, som står bag udsagnet, er stærkt præget af tabet af sin privilegerede tilværelse i Havana.

Sammen med sin mor, far og søster er hun blandt de første, som flygter efter Fidel Castros magtovertagelse. Forældrene bliver hurtigt klar over, at de ikke ønsker at tilpasse sig de nye frihedsbegrænsende doktriner.

På eksilets præmisser

Familien med de mange cubanske normer og traditioner integreres forbavsende nemt i det amerikanske samfund, men trods mange gode år i Californien er Noras længsel efter det gamle, smukke fædreland usvækket. Der skal blot en svag duft af olivenolie, lyden af en bølge eller tonerne fra en sang til, før flængen i den voksne, veluddannede kvindes hjerte springer op.

Romanen om Noras oplevelser før, under og efter Fidel Castro er en udviklingsroman på eksilets præmisser skrevet af en forfatter, der som cubansk flygtning har haft nøjagtig den samme splittelse tæt inde på livet. Cecilia Samartin arbejder oven i købet som terapeut blandt mellem- og sydamerikanske immigranter i USA.

For den romantiske sjæl

Det har store personlige omkostninger at forlade sit land, og det har store omkostninger at blive. Det uløselige dilemma belyser forfatteren meget snedigt ved at lade Noras kusine Alicia blive tilbage i Cuba som et vidne på landets forandring under det nye styre.

Mens Nora mere eller mindre resigneret og døvet trækker sig selv gennem det amerikanske uddannelsessystem, slås Alicia for den daglige overlevelse i Cuba. Gennem hendes breve tegnes der et meget forstemmende billede af et land med stor fattigdom og politisk undertrykkelse. Der er mangel på alt, og hun må som enlig mor med en mand i fængslet forsørge sig som prostitueret, indtil hun bukker under for aids.

”Drømmehjerte” er som skabt til den romantiske sjæl, der lader sig forføre af drama, lidenskab og sentimentale følelser og ikke er for stolt til at knibe en tåre.