Jensen sejler igen

Der var mere Marstal og bølgeskvulp til overs, da Carsten Jensen havde færdiggjort sin mammutroman ”Vi, de druknede” sidste år. Det kan læsere forvisse sig om den 25. oktober, hvor hans nye roman ”Sidste rejse” udkommer.

»Nu var jeg så godt i gang, så hvorfor stoppe? Jeg surfede videre på den samme bølge af inspiration, og det var en tid og et stof, som jeg er vældig godt inde i. Det er ikke en fortsættelse, men det er en del af den samme fortællekreds. Denne gang handler det ikke om fællesskabet, men om outsideren. Hovedpersonen er en bifigur, der ikke får andet end en kort omtale i ”Vi, de druknede”, nemlig marinemaleren Carl Rasmussen. Det er en kunstnerroman om en maler og hans tid,« siger Carsten Jensen, der er ved at lægge sidste hånd på bogen i disse dage.

Skånselsløst selvopgør

”Sidste rejse” foregår i 1893, hvor Carl Rasmussen er på vej til Grønland.

I en årrække har han boet i Marstal og givet en række idealiserede skildringer af søfartsbyens liv, og han har været en art åndeligt centrum i byen, men også følt sig stadig mere udenfor. Han er i en dyb kunstnerisk krise, og nu drager han ud for at genfinde den tabte inspiration.

Men rejsen langs den grønlandske vestkyst udvikler sig til et skånselsløst selvopgør.

»Det var interessant for mig at vende synsvinklen fuldstændig dramatisk fra det kollektive vi til en utilpasset outsider. Bogen er fortalt i tredje person, men oplevet fra Carl Rasmussens synsvinkel. Marstal er et kapitel i hans liv, men vi er også i Ærøskøbing, København og frem for alt på Vestgrønland.

Grønland var det sted, hvor han fik sit gennembrud som maler, da han i 1871, som den første danske maler, tog derop og skildrede grønlænderne og overvintrede. Nu er han på gengroede stier i sin søgen efter ny inspiration. Og det, der så sker, er, at han på vej hjem fra Grønland falder over bord og drukner. Den hedder jo ”Sidste rejse”, og det er der mange forskellige lag i, vil man opleve, når man læser romanen,« fortæller forfatteren.

Om det indre drama

Læsere skal ikke vente sig samme orkanagtige handlingsridt, som den dramatiske ”Vi, de druknede”, da den nye roman i højere grad handler om et indre drama.

»Det er meget mere en mands kamp med sig selv. Ligesom han er en introvert figur, så er det også en meget mere introvert roman. Han er ikke handlingens mand, han er ikke én, der opsøger dramaet og sætter alt på spil. Hans problem er nok nærmere, at han ikke sætter nok på spil.«

Boger er på omkring 280 sider.

"Vi, de druknede" er indtil videre trykt i 115.000 eksemplarer.