Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Carl-Henning Wijkmark - Vi ses.. | bog.guide.dk

En tidsrejse før mørket

Carl-Henning Wijkmark giver i sin nye roman et drømmende bud på, hvad en døende tænker før det absolut sidste udkald.

Roman
Carl-Henning Wijkmark
VI SES IGEN I NÆSTE DRØM, (”Vi ses igen i nästa dröm”, 2013)

Oversat fra svensk af Anne Marie Bjerg

154 sider, 200 kr.

Møller


B971598849Z.1_20141016182255_000+GM9GEPTB.1-0.jpg

Ingen kan som Carl-Henning Wijkmark skrive om døden, så den sætter sig som en sorgtung gysen i kroppen. Det skete med sjældent brutalt lune i ”Natten der kommer”, og gentages i den knap så overbevisende ”Vi ses igen i næste drøm”.

Temaet er det samme – forgængeligheden som vilkår og skæbne – og heri ligger der et næsten trodsigt mod til at gå på tværs af tidens dyrkelse af livet, ungdommen og den rynkefri evighed.

Frank Larson, stemmen bag romanens monolog, er skandinavisk lektor i Wisconsin. Under et ophold i Lund, hvor han skal deltage i et videnskabeligt symposium på universitetet, forvilder han sig ned i kælderens labyrintiske gange.

Da han endelig finder en udgang, har verden forandret sig. Eller rettere: Han er faldet ud af det 21. århundrede og befinder sig nu i 1924, hvor både studenter og omgivelser tager sig noget altmodisch ud.

Tidsrejsen giver med hele sin uvirkelige fremtoning den ældre Frank Larson en helt uventet, men kærkommen mulighed for at lette sit hjerte for en tyngende skyld.

Litterær snedighed

Carl-Henning Wijkmarks skildring af en mand, der tæt på alderdom og død sendes tilbage til 20’ernes Europa, er båret af en karsk, kierkegaardsk erkendelse af, at livet leves forlæns, men forstås baglæns. Hvor intenst Frank Larson end påpeger blandt andet farerne ved Mussolinis fascisme, kan han ikke overbevise de italienere, han møder. Tiden er og bliver irreversibel, og det er selv sagt en spændetrøje for den, der ikke kan tilgive sig selv.

Frank Larson oplever det, som om han sendes tilbage i tiden; det samme gør læseren, men det er hjernen, der spiller ham et puds. Det er forfatterens litterære snedighed, at det billede, som efter al sandsynlighed forårsages af en hjerneblødning eller lignende, på én og samme tid virker både realistisk og urealistisk. Uanset årsag, skabes der en fornemmelses af tidsboble, hvor det hidtil usagte kan bekendes.

For første gang fortæller Frank Larson om sin kølige forsømmelighed i forhold til moderens sygdom og død: »Hun blev passet udmærket i sin sidste tid, men jeg var ofte fraværende, det var sommer, og jeg tog på ferie. Jeg nåede frem til hendes dødsleje, mens hun endnu var halvvejs vågen. Hun lyste op et øjeblik, da hun så mig, så blev kontakten afbrudt, hun sank ind i en dyb søvn,« siger han til den unge kvinde, som bevidstheden barmhjertigt maner frem, inden det er for sent.

Carl-Henning Wijkmarks evne til at indfange den udefinerlige dødsangst kan ikke bestrides, men overordnet savner romanen handlingsmæssig kontur og stringens.

Anmeldelse af Carl-Henning Wijkmark - Natten der kommer

25-06-2013: En døende mand forsøger at få styr på det forestående punktum. Det er selvfølgelig umuligt, men hans forsøg er rørende. Læs artikel

Anmeldelse af Rasmus Graakjær - Gulvet er glat

01-11-2014: Rasmus Graakjærs alter ego brokker sig fælt over alt og alle i en fornærmende ringe udgivelse. Læs artikel

Anmeldelse af David Wagner - Lever

25-10-2014: David Wagners dybt originale, selvbiografiske roman om en livstruende leversygdom handler mere om at leve end at dø. Læs artikel

Anmeldelse af Maria Gerhardt - Der bor hollywoodstjerner på vejen

20-09-2014: Maria Gerhardt – bedre kendt som dj’en Djuna Barnes – debuterer med en bevægende beretning om kærlighed og kræft. Læs artikel

Anmeldelse af Kristian Lundberg - Yarden. En fortælling

12-08-2014: Kristian Lundbergs lyriske roman ”Yarden” er en knap og stilfærdig selvbiografisk beretning om rejsen tilbage. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...