Bo Frisov: Kode 2112 - skyggerne

Roman

Bo Frisov:

KODE 2112 - SKYGGERNE

357 sider, 249 kr.

Hovedland

28 år efter den europæiske unions sammenbrud finder teenageren Sara pludselig ud af, at hun hidtil har henlevet sit liv i en døs. Hun bor i den europæiske region nord, der underforstået naturligvis er resterne af Skandinavien.

Hverdagen driver af sted i et menneskefjendsk skolekompleks, hvor hakkeordenen er ganske tydelig. Alle børn bliver som treårige taget fra deres forældre for at påbegynde skolegangen, der skal gøre dem til lovlydige samfundsborgere.

Skolens indoktrinering er dog ikke nok. En såkaldt motivator bliver opereret fast på hver enkelt barns ankel. Motivatoren har den effekt, at den kan tildele sin bærer kvalme og hovedpine, lige så snart den detekterer uønskede tanker.

Ud i naturen

Sara bliver i en kemi-time lidt smålun på den rødhårede Lars, og såmænd om han ikke efterfølgende forsvinder. Sara må gøre noget og flygter ud af skolen, ud af den trøstesløse by, helt ud i den fri natur, hvor hun selvfølgelig håber at finde Lars igen.

Ude i naturen får hun hurtigt kontakt med først den ene og så den anden gruppe af frie. Selvfølgelig varer det ikke længe, før Lars dukker op, og det spæde kærlighedsforhold udvikler sig, mens der smedes planer mod systemet.

Bo Frisov gør intet for at skjule, hvilke forfattere han skriver direkte oven på, men det behøver han sådan set heller ikke. Ned i fremtidsgryden kaster han lidt af Aldous Huxleys ”Fagre nye verden”, lidt af George Orwells ”1984” og så en god portion ungdomslitteratur.

Forbillederne fejler ikke noget, problemet er blot, at når man citerer så tydeligt, bør man tilføje mindst et minimum af selvstændig vinkling. Det sker ikke i ”Kode 2112 - skyggerne”, hvor alt for meget minder om fortyndede omskrivninger.

Sjette sans

Som en modvægt til den elektronikinficerede bystat udvikler Sara ude i naturen en slags sjette sans, der gør, at hun på en ny måde kan fornemme ting og personer - den romantiske idé om, at de menneskelige følelser er teknologien overlegen.

Voksne læsere vil således hurtigt miste interessen for teenagernes pseudodramatiske friheds- og kærlighedskvaler. Spørgsmålet er endog, om ikke også teenagere vil løbe sur i ”Kode 2112 - skyggerne”.

Godt nok kan man læse et slet skjult ungdomsoprør ind i teksten - den onde stat og de onde voksne er to alen ud af et stykke, men alligevel fungerer det ikke rigtigt.

For meget frihjul og for meget føleri får ”Kode 2112 - skyggerne” til at fremstå som en kedsommelig roman, der på intet tidspunkt hæver sig over det forudsigelige.