Anmeldelse: Bjarne Reuter: Den egyptiske tenor

Bjarne Reuter: Den egyptiske tenor

280 sider, 298 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG

Nu gik det lige så godt: Bjarne Reuters første roman om de to betroede politimænd, Stelman og Larsen, ”Den iranske gartner” var jeg ret vild med, for de to klodsmajorer, Gøg og Gokke som kriminalkommissærer var så tumpede, at det var festligt. Skildringen var overstadig, og jeg kan være til fals for plat humor.

Det er jeg ikke alene om. Romanen er kommet i et oplag på 36.000 eksemplarer, og det er godt skuldret.

Men den svære toer - hvis vi ser bort fra, at Bjarne Reuter er en af vores mest erfarne forfattere - holder ikke højden. Konceptet er der ikke lavet meget om på.

Det pure nonsens

Historien er endnu en gang pure nonsens: En international fredskonference i København er ved at gå i vasken, fordi en syrisk forhandler er fundet død. Kendsgerningen skjules for offentligheden, og vores to helte skal egenhændigt redde verdensfreden

Hvordan det lykkes, og hvordan det har at skaffe med dobbeltgængere og en tenorsanger er for besværligt at forklare. Dramatik og humor er hinandens modsætninger, og pointen i den ironiske fortælling er selvfølgelig, at når alt og alle er debile og rablende inkompetente, er det omsonst at efterlyse spænding.

I stedet skal der grines. I første del var den en del at grine ad. Det kniber derimod i anden del, hvor de to tosser er i Egypten. Der går Agathe Christie på Nilen i den, og selv om det kriminalistiske er en spøg, bliver udstillingen af verdenssamfundets latterligheder noget anstrengt. Jeg havde nær sagt: Anden del er ikke barok nok. selv om den inkluderer et karneval.

Killingens sportsdrik

Overdrivelsernes komik fungerer, når forfatteren er på hjemmebane og steger let gennemskuelige personager, som vi kender fra medierne og den politiske verden.

Cykelrytteren ”Killingen” har lanceret en sportsdrik, som har fået et østrigsk postbud til at køre over Alpe d'Huez på under et kvarter - og manden er 53 år, hæmmet af rygelunger og en kronisk hofteskade.

En prinsesse skal giftes med en bungy jump-springer, og det vil »blive transmitteret af TV 2 med en seksten timers opvarmning foran Franz Josef-kirken, hvor Jes Savl Petersen ville endevende gæsternes hobbyer, deres handicap i golf samt bringe en ajourført liste over navnene på de royale hunde.«

Abstrakte tal

Perlen er en skildring af en forhenværende minister Kendt Kendtsen om, hvem det blandt andet hedder: »Som økonomiminister havde han ofte oplevet, hvordan tal med over fem cifre blev abstrakte,« og så er det sagerne med »de mange ridderkors han havde tildelt familie og venner, deriblandt indehaveren af Børges Pølsebod og lederen af Vindinge Minigolfbane, hvor Kendtsen sad på rekorden.«

Efter indsatsen i det danske sidder Kendtsen nu i Europaparlamentet og har ordførerposten vedr. mærkning af tamdyr og harmonisering af øl-etiketter. Man ser det for sig.

Hvis læseren synes, at overdrivelser hjælper på forståelsen af samfundsmæssige konflikter, kan man trygt læse Reuters ”Den egyptiske tenor”. Den er ikke så tosset, men skabelonen begynder at knirke.