Jamen, så skulle du bare læse bogen

Markedet for spændingslitteratur er umætteligt.

Det er der egentlig ikke meget nyt i.

Et blik på de mere eller mindre pålidelige bestsellerundersøgelser af 1700- og 1800-tallets bestsellerlitteratur viser, at læserne også dengang ville underholdes med neglebidere, nøjagtigt som de vil i dag.

Bortset fra at spændingslitteraturen har udviklet sig i takt med den almindelige samfundsudvikling, er den største forskel fra dengang til nu dels eksplosionen i antallet af tilbudte bøger, dels den symbiose med de levende billedmedier, der har eksisteret siden filmens indtog for ca. 100 år siden.

Et parallet liv

Den symbiose har betydet, at spændingshistorier har et parallelt liv i det trykte og det filmede medium. Det normale er nu om dage, at en spændingsbog, der tiltrækker sig bogproducenternes opmærksomhed, omgående forsynes med en film/tv-kontrakt.

Selv om det største publikum er det lærreds- og skærmkiggende, er der en betydelig del af det publikum, der gerne vil have fat i bogen bag filmen/tv-serien, ligesom mange læsere gerne ser filmatiseringen af den bog, som de allerede kender.

Det er det, fagfolkene kalder ”tie-in”-fænomenet, altså sammenknytningen af medier. Bare tænk på Stieg Larsson.

LÆS OGSÅ: Derfor er Stieg Larsson så populær

En væsentlig del af de spændingsbøger, der lander på anmelderens bord, er allerede eller vil helt sikkert blive dobbelt-medierede: Bog og film/tv-serie. Den overvældende mængde af spændingsbøger betyder dog, at en del af dem aldrig bliver omtalt eller anmeldt.

På den baggrund er det passende i forbindelse med krimimessen i Horsens, der åbner i dag, at se lidt på, hvad der ikke nåede avisens spalter i første omgang.

Klasssisk britisk

Peter Robinson tilbyder i ”En personlig sag” endnu en historie om kriminalkommissær Alan Banks fra Nord-Yorkshire.

Denne gang drejer det sig om kommissærens forsvundne bror, der lever lidt på kanten af den traditionelle finansbranche. Samtidig er Banks' vicekommissær i gang med opklaringen af et kvindedrab. Kvinden havde en seddel med Banks' adresse i sin lomme.

Forbindelsen mellem de to sager findes i ”trafficking”-miljøet. Robinson skriver som sædvanligt slidstærk, velfungerende, klassisk britisk krimi. Det er ikke tilfældigt, at der et sted forekommer en reference til kriminalinspektørerne Barnaby og Morse.

På kanten

På kanten af det klassiske og det eventyrlige finder vi Michael Whites ”Borgiaringen.” Opklaringen af en sag med en myrdet jord- og betonarbejder i området omkring Londons Euston Station.

Et skelet med en smaragdring på fingeren er dukket op under byggearbejdet.

Den dræbte arbejder stod åbenbart i vejen, da nogle mænd i ly af natten ville fjerne skelettet. Historien pendulerer derefter frem og tilbage mellem kriminalkommissær Jack Pendragon fra Brick Lane-politistation og Vatikanets modreformatoriske bestræbelser i slutningen af 1500-tallets England.

Special effect-afdelingen

Absolut ud over kanten af det klassiske er Andy McDermotts debutbog. ”Jagten på Atlantis” er en hæsblæsende historie om forsøget på at finde det forsvundne sagnland.

Det er lige en historie til Hollywoods special effect-afdelinger. At det hele ikke drukner i klicheer, skyldes ironisk distance til genren og en velfungerende og overraskende manipulering af læserfordomme og -forventninger.

Når briterne ikke lige skriver klassiske krimier, men kaster sig ud i de internationale genreformater, kan man for det meste, som i de to netop nævnte, nok fornemme en vis kølig genre-ironi.

Tidligere jægersoldat

Det er dog ikke tilfældet i englænderen Lee Childs ”Jaget vildt”. Historien om den tidligere jægersoldat Jack Reachers involvering i en sag om en amerikansk toppolitikers uheldige fortid med udløbere til al-Queda kunne være fin-tunet i Jack Bauers værksted for 24-timers-drama.

Macho og Barbie

Lee Child kunne godt have gået i den skrive-klasse, som flap-omtalen af amerikanske Gregg Hurwitz' debutbog på dansk hævder, at han underviser i på Harvard. Også her kunne Jack Bauer have været konsulent. Historien er mættet til bristepunktet med action og dramatik.

Det handler om amerikansk storpolitik, præsidentvalgkampen og mægtige politiske kræfter, alt med omdrejningspunkt i hovedpersonens afdøde stedfar.

Macho-thrilleren

Hvis Lee Child er eksponent for macho-thrilleren, så er amerikanske masseproducerende Nora Roberts eksponent for det kvindelige modstykke, en hårdfør Barbie-dukke, hvis Lara Croft-egenskaber blødgøres af en ikke ringe del Danielle Steel-varmblod.

Gidselforhandleren Phoebe MacNamara må forsøge at redde sig ud af en situation, hvor en eller anden er efter hende.

Med en smule hjælp fra vennerne, navnlig dem på sværdsiden, lykkes det da, ikke helt overraskende, også til sidst. Med en grov generalisering kan man sige, at briterne sætter kadencen for den klassiske krimi og amerikanerne for den actionfyldte thriller.

Foruroligende historie

Meget amerikansk præget, sådan en mellemting mellem Stephen King og Dean R. Koontz, er canadiske Linwood Barclay. ”Uden et ord” er den foruroligende historie om en pige, der pludselig vågner op i et hus, hvor hun er ladt helt alene - uden forældre eller bror. Alt er væk.

I forbindelse med en tv-rekonstruktion af begivenhedsforløbet 25 år senere begynder fortiden at dukke op. En ganske effektiv historie fra mareridtets forvrængende verden.

Langt hjemmefra

Skotske Craig Russell har i kriminalkommissær Jan Fabel fra Hamburgs politi skabt en af de absolut mere spændende krimi-figurer fra de senere år.

Hans krimi-plot er fremragende, hans figurtegninger usædvanligt troværdige, mens hans beskrivelser af den nordtyske lokalitet alene er læsningen værd.

Irske John Connolly har også valgt at parallelforskyde sit fortælleunivers til en anden lokalitet end den hjemlige, men med kvalitativt ringere resultat end hos Russell.

Hos Connolly foregår det i USA. Charlie Parker er den traumatiserede efterforsker, der har mistet hustru og datter for en morders hånd. Der går amerikansk seriemorder-historie i det, da Parker må til Sydstaterne for at hjælpe med at finde en forsvundet pige. Lidt for rigeligt fra genrens lagerrum, men absolut ferm klippe og klistre-teknik.

Syd og nord

Italienske - sicilianske! - Andrea Camilleri behøver næppe nogen introduktion. Den nu 85-årige forfatter har fået sin hårdtprøvede kommissær Montalbano sat eftertrykkeligt på krimi-verdenskortet.

I denne den fjerde bog på dansk om den madglade og -kyndige kommissær må der igen navigeres med en blanding af råstyrke og finfølelse i det sammensatte Syditalien, hvor der ikke nødvendigvis er enighed om en accepteret social dagsorden.

Kold krimi på Svalbard

Hvis læserne skulle have den forventning, at norske krimier nødvendigvis flytter Los Angeles til Oslo eller Bergen og tilsætter en håndfuld velfærdssociale problemer foruden regnvejr, skal de bare læse den 60-årige polarforsker Monica Kristensens debutkrimi. Det er Svalbard. Det er rigtig koldt.

Og det er slet ikke nogen nem sag at efterforske mysteriet om det kropsløse hoved, der findes af et turistselskab på et arktisk krydstogt. Anderledes krimi med masser af dybfrossen - også i mere overført betydning - lokalkolorit.

Og så til Danmark

Ole Frøslev, Rie Osted, Jens Jørgensen og Morten Leth Jacobsen er alle gamle kendinge på det danske bogmarked, to af dem - Osted og Jørgensen - dog krimi-debutanter på de voksnes krimimarked.

Journalisten og forfatteren Rie Osteds første krimi har allerede betegnelsen ”En Andrea de Lima-krimi”, hvilket varsler en serie. Med hensyn til hovedpersonen - kvindelig advokat og alenemor, der er gået over i privatdetektiv-branchen - lægger den sig tæt op ad amerikanske forbilleder som Sara Paretsky og Sue Grafton, omend i en lidt fredeligere dansk udgave.

Historien om de omtrent samtidige drab på en prostitueret og en kvindelig journalist hælder lidt mod den klassiske engelske model. Alt i alt er slutresultat en solid, sprogligt meget lidt sprælsk og genremæssigt lettere patineret krimi.

Besættelsen

Ole Frøslev har fundet en niche med sine besættelsestids-krimier. Vi er nu nået til sommeren 1944, der endte med, at tyskerne den 19. september slog til mod det danske politi. På Station 7 på Østerbro betyder det naturligvis betydelige omvæltninger.

Som sædvanlig et fint tidsbillede og handling på grænsen til dansk folkekomedie. Meget hyggeligt i alt det uhyggelige.

Erhvervsliv og politik

Morten Leth Jacobsens ”Mindset” er en erhvervskrimi med en ung ingeniør i den ufrivillige hovedrolle som eftersøgt morder.

Men forinden har vi fået en masse at vide om et dansk multinationalt selskabs håndtering af image-pleje, værdigrundlag osv., alt med en velgørende ironisk vinkel. I en blanding af privatlivstrængsler og krydsende karriereambitioner rulles et fængslende plot effektivt ud.

Kommunalpolitik

Mens erhvervslivet hudflettes i Morten Leth Jacobsens krimi, gælder det kommunalpolitik i den tidligere Slagelse-rektor og -borgmester, H.C. Andersen-debattør og folketingspolitiker Jens Jørgensens første krimi for det voksne publikum (han har mange spændingsbøger for børn bag sig).

Drabet på en forvaltningschef i en mellemstor dansk kommune under den julesammenkomst, der afslutter årets sidste byrådsmøde, har alle de karakteristika, der hører til det klassiske lukkede rums mysterium.

Sagen løses på tilfredsstillende vis, men først efter at alle kommunale hovedaktører er blevet klædt godt og grundigt af og heglet igennem med betydelig sarkasme. Forfatteren skriver da også i sit forord, at enhver lighed med eksisterende forhold er alt andet end tilfældig.

Har man fordomme om forholdene i (lokal)politik, vil de her blive bekræftet af en erfaren aktør på området.