Beryl Bainbridge: Pigen i den polkaprikkede kjole

Roman

Beryl Bainbridge:

Pigen i den polkaprikkede kjole

230 sider, 268 kr.

Forlaget Multivers

Kort før færdiggørelsen af, hvad der skulle blive hendes sidste roman - ”Pigen i den polkaprikkede kjole” - døde den populære britiske forfatterinde Beryl Bainbridge. Skønt endnu ikke helt komplet lykkedes det hendes ven og forlagsredaktør Brendan King at få romanen klar til udgivelse dog uden at medtage yderligere materiale. Således nærværende resultat.

Bainbridges 17. roman er en kryptisk road movie i romanform, der udspiller sig i 1968, hvor ungdomsoprør og politiske attentater var en del af den samfundsmæssige diskurs, og hvor, ikke mindst, senator Robert Kennedy bliver skudt, just da han har vundet primærvalget i Californien.

På jagt efter Wheeler

Den 30-årige engelske Rose rejser til USA i håb om at finde den dr. Wheeler, der i hendes barndom hjalp hende gennem en traumatiserende hændelse. Præcis, hvad der er fundet sted, præciseres aldrig, fordi scenerne i flash back fremstår så tågede. Hendes ømhed over for denne dr. Wheeler er dog ikke til at tage fejl af.

Anderledes skeptisk forholder hendes rejsemakker Harold sig. Han er en aldrende herre, hvis kone, erfarer vi, har begået selvmord. Også han er på jagt efter Wheeler, men han for at gøre op med fortiden. Wheeler, fornemmer vi, har nemlig haft en affære med Harolds kone, og kun den værste straf forekommer nu hård nok.

Men det skal vise sig svært at finde den flygtige Wheeler, der altid synes at være en by foran de to rejsende. Og det umage par kommer ikke ligefrem godt ud af det med hinanden: Rose er evindeligt kejtet og Harold gnaven, men på deres færd udvikler de sig fra de i udgangspunktet lidt karikerede skabeloner til at være mere facetterede mennesker, hvilket driver læsningen fremad.

Manglende nerve

Romanens store problem er, at den udelukkende er bygget op på jagten på Wheeler og henholdsvis idoliseringen af og hadet til ham. Wheeler bliver en art Godot-figur (uden sammenligning i øvrigt), der aldrig lader sig fange, men til at kunne bære en hel fortælling er han ganske enkelt for uinspirerende skildret.

Som læser mærker man aldrig nødvendighedens nerve, fordi Bainbridge fedtspiller med beskrivelserne og kun antyder, hvad der er på færde og det i et sprog, der ikke er løfterigt nok til at drive os videre.

Bedre bliver det slet ikke afslutningsvis, fordi romanen tilsyneladende slutter i hvert fald et par kapitler før tiltænkt. Det er naturligvis et sympatisk træk ikke at skrive videre på en død forfatters værk, men samtidig enormt frustrerende som læser aldrig at nå jagtens mål. Derfor bliver ”Pigen i den polkaprikkede kjole” mere irriterende end interessant.

Allerede uden den ærgerlige ikke-afslutning mangler den i den grad dramatisk indhold til at kunne pirre sin læsers nysgerrighed.