Benjamin Black:
CHRISTINE FALLS (Christine Falls, 2006)
Oversat af Bjarne Nielsen
332 sider, 349 kr.
Modtryk
Er udkommet
Bag pseudonymet Benjamin Black gemmer sig en af det moderne Irlands allermest kendte og respekterede forfattere, nemlig John Banville. Siden begyndelsen af 1970'erne har den nu 64-årige Banville skrevet en snes romaner og en håndfuld teaterstykker.
Banville er kendt som en ”vanskelig” forfatter. Ikke så underligt i et land, hvis moderne litteratur bygger på navne som Yeats og Joyce. Under indflydelse af modernistisk og postmodernistisk romanteori har også Banville sat de professionelle litteraturforskere i arbejde.
For fire-fem år siden besluttede Banville sig for at bygge et litterært anneks til sit solide (post)modernistiske værk i form af en serie kriminalromaner. Foreløbig er det blevet til tre, hvoraf den første, fra 2006, nu foreligger på dansk.
Normalt har et pseudonym til opgave at skjule ophavsmanden. Men når alle og enhver ved, hvem den rigtige forfatter er, har pseudonymet mere til hensigt at angive skribentens eget ønske om en skelnen mellem forskellige sider at sit værk. Men her er det nu ikke sådan, at en smal forfatter har valgt at sætte en pengemaskine i gang. For det første lider en forfatter med Banvilles status ingen nød, for det andet er hans påbegyndte serie krimier absolut ikke de automatisk sælgende formel-historier, som markedet bugner af.
Historien udfolder sig i de sene 1950'ere i Dublin og Boston. Quirke er retsmediciner og selv i slutningen af 40'erne. Fra begyndelsen anes en tragedie i hans liv, som han forsøger at drikke sig fra.
Livet går sin gang på hospitalet. Men en sen aften efter en fest overrasker han fødselsoverlægen Mal, der er i gang med at foretage sig noget med en journal, der hører hjemme på Quirkes afdeling for de døde patienter. Da Quirke undersøger journalen, ser han, at det drejer sig om en ung kvinde, hvis død angives at være en blodprop.
Læseren aner allerede mere end patologen, for de allerførste sider i historien beretter om en yngre sygeplejerske, der har fået til opgave at bringe et nyfødt barn til Boston.
Quirke går i gang med sin egen efterforskning, drevet af den omstændighed, at han er vokset op som Mals fosterbroder i en fremtrædende Dublin-familie. Som efterforskningen skrider frem, lægges et dystert puslespil fra fortiden. Quirkes rolle er både mere central og skæbnesvanger, end han havde forstillet sig i sine alkoholtåger.
Man skal ikke ret langt ind i irsk litteratur for at støde på den katolske kirke. Det var Kirken, som Joyce bebrejdede Irlands sørgelige tilstand dengang i begyndelsen af det 20. århundrede, og som han kun kunne undslippe ved permanent frivilligt eksil. Også for Black/Banville er hovedærindet et udfald mod de fanatiske religiøse kræfter, der dengang for 50 år siden før det irske Wirtschaftswunder stadig havde et solidt undertrykkende tag i irske sjæle. I dette tilfælde så solidt, at når det gælder om at gøre Guds arbejde - opus dei - på Jorden for at komme lettere gennem skærsild og ind i himlen, skyes ingen midler for at nå målet.
Black/Banvilles nye serie er mere romaner med krimi-format end egentlige krimier. Engagementet i et eksistentielt tema, virtuos kompositionsteknik og omhyggelig stilpleje angiver den litterære krimi. 1950'er-stemningen er meget suggestiv, personkarakteristikken præcis, og der leges veloplagt med de melodramatiske virkemidler. Man kan kun byde Banville velkommen som Black.



