Ayann Hirsi Ali & Anna Gray: Adan og Eva

Børnebog

Ayann Hirsi Ali & Anna Gray: ADAN OG EVA

Oversat fra engelsk af Mette Finderup

96 sider, 129 kr.

Politikens Forlag

UDKOMMER I DAG

Jeg er en stor beundrer af den somalisk-hollandske islamkritiker Ayann Hirsi Ali, og jeg læste med glæde - og gru - hendes bog ”Jeg anklager”.

Derfor var det også med store forventninger, at jeg gav mig i kast med romanen ”Adan og Eva” skrevet i samarbejde med børnebogsforfatteren Anna Gray. De forventninger endte i grum skuffelse.

Kort fortalt er historien: Den 12-årige Eva bor med sin kærlige, men fraværende far Isaac og sin rige stedmor Julia i Amsterdam. Eva er jøde, lidt for tyk, og hun føler sig forfærdeligt ensom i det store hus, fordi den følelseskolde Julia overhovedet ikke bryder sig om den moderløse pige.

Den 13-årige Adan stammer fra en fattig, muslimsk, børnerig familie, som er immigreret fra Marokko og lever i en ghetto-forstad. Han er imidlertid så heldig at være blevet udvalgt til at gå på Thorbecke Latinskole som en del af den frivillige integration på skoleområdet.

Valget er ikke kun til lykke, selv om Adan er helt på det rene med, at uddannelse er vejen frem, for han oplever, at skolen lige så godt kunne have ligget på en anden planet.

Han klarer sig dårligt fagligt og er til grin, men så lærer han Eva at kende, og de to outsider-børn bliver venner. Dette venskab, som bl.a. betyder, at Adan og Eva besøger hinandens hjem, giver dem indblik i, hvor forskellige deres kulturer er, men også i, at de deler mange af de samme følelser og tanker.

Svært slå bro
Konceptet fattig-muslismsk-dreng-møder-rig-jødisk-pige-og-kulturkløfter-overskrides er vældigt sympatisk. Af positivt er yderligere at sige, at romanen rider klar af en utopisk happy-ending, eftersom de to familier reagerer på venskabet ved at deportere Eva til en schweizisk kostskole og Adan til Marokko til genopdragelse.

Endelig leverer historien en række indsigter i muslimske og jødiske traditioner, skikke og normer til den forudsætningsløse læser.

Når jeg alligevel er tæt på at give bogen silkesnoren, er det på grund af de mange fælt konstruerede ”tilfældige” sammentræf og den skabelonagtige personfremstilling. Hirsi Ali vil gerne formidle, hvor svært det er at slå bro over kulturkløfterne på grund af de voksnes tåbelige fordomme og intolerante reaktioner - og hatten af for det - men fremover håber jeg, at hun vil holde sig fra den skønlitterære genre og blive ved sin læst som fremragende politisk kommunikator.