Mere skabelon end liv

Audur Jonsdottir:

DEPOSITUM

Oversat fra islandsk af Claus Clausen

320 sider, 299 kr.

Tiderne Skifter

Er udkommet

Island markerer sig i den grad på den litterære globus i disse år med både mandlige og kvindelige forfattere, der skriver sig langt ud over det lille lands grænser og ind i hjerterne på en stor, begejstret læserskare.

Haldor Laxness' barnebarn Audur Jonsdottir er ingen undtagelse.

Med romanen ”Dem fra kælderen” fra 2006, som skildrer det moderne menneskes eksistentielle tomhed, viste hun sig som en forfatter, der på en meget overlegen måde kan balancere på den smalle line mellem kulturkritik og underholdning.

Skarp samfundskritik

Hendes budskab var tydeligt uden at skygge det mindste for det psykologiske drama.

Også ”Depositum” er præget af en skarp samfundskritisk, næsten politisk brod, men i modsætning til den første roman, er der gået morale i fiktionen, og forfatterens forsøg på at skabe en allegori over angsten for de fremmede er faldet noget tungt ud trods de mange humoristiske vinkler. Bl.a. fordi typerne er skåret for skarpt til, så der er mere skabelon end liv over projektet.

Pegefingeren er gigantisk, når Audur Jonsdottir med sviende satire skildrer den forkælede single Gísella, der åbner sit hjem for tre ”fremmede” kvinder og en lille pige. Ikke for at være god, selv om hun lader som om, men af ren og skær egoisme: Hun har brug for penge og lidt aktuelt mediestof at skrive om.

Født med guldske

Freelance-journalisten Gísella er født med en guldske i munden, men efter flere års overforbrug af dyre cremer, cafébesøg og små smarte middage, er kontoen tom. Hun har aldrig gjort sin uddannelse færdig og de feel good-artikler, som hun har præsteret i ny og næ kan ikke dække en brøkdel af udgifterne ved at bo en i en prægtig herskabslejlighed i et af byens bedste kvarterer.

Ad forskellige omveje får hun ideen til at leje nogle værelser ud, og snart er hendes stilsikre bo-bedre-bolig omdannet til et multikulturelt hjem, som dufter af nye, stærke krydderier og genlyder af eksotiske sprog.

Rasende hovedperson

Gísella stortrives i sit nye bofællesskab, i hvert fald så længe, at lejerne er underdanige, taknemmelige og tilbageholdende, gør rent, som de skal, og ikke protesterer mod Gísella-reglerne, men da de begynder at føle sig hjemme og være sig selv, bliver hun rasende. De skal ligne hende, skal de!

Audur Jonsdottirs hovedanliggende er mennesket på godt og ondt, og ”Depositum” er en farce over det intolerante menneske. Man kan dårligt læse romanen som andet end en spids kommentar til et Europa, der bl.a. siger nej til minareter.