Anmeldelse: Jan Arnald: Intimus

Jan Arnald:

INTIMUS (Intimus, 2010)

Oversat af Anders Johansen

277 sider, 299 kr.

Modtryk

Er udkommet

Jan Arnald er det borgerlige navn bag pseudonymet Arne Dahl, der har skrevet 11 bind om det stockholmske politis A-gruppe, formentlig det bedste nogensinde inden for skandinavisk politikrimi, Sjöwall og Wahlöö indbefattet.

Som læsere af den serie vil vide, blev gruppen opløst i bind 10. Men henimod slutningen begyndte der at løbe magisk realisme i forfatterens pen, et træk, der blev fuldt udfoldet i bind 11.

Det var den smalle litterat Jan Arnald, der trådte i karakter efter en bestsellerforfatterens pseudonym-tilværelse, der ganske vist var blevet afsløret ca. midt i projektet.

Litteraten Arnald har tidligere skrevet en biografisk roman om forfatterparret Artur Lundkvist og Maria Wine - ”Maria og Artur” (2007). Med ”Intimus” har vi så en ”rigtig” roman, der hverken er genrefiktion eller halvdokumentar.

Intimus er latin og betyder det allerinderste. Og det er de allerinderste hemmeligheder, der langsomt blændes op for i historien om et besynderligt kærlighedsforløb.

En ung kvinde, Mirra, der går i gymnasiet, er en så begavet violinist, at hun spiller sammen med ældre og mere erfarne kolleger i en strygekvartet. Da de giver koncert på hendes gymnasium, spiller hun pludseligt galt. Noget nede i salen har slået hende helt ud. Hun flygter fra scenen.

Nogen tid efter er hun på en slags rekonvalescens i Australien, hvor hun på stranden møder og elsker med den mand, Ferry, der bragte hende fra koncepterne dengang under koncerten. Da læseren kommer ind i historien, er kvinden 20 år ældre og har lige fået at vide, at hun og hendes mand efter års fertilitetsbehandlinger aldrig vil kunne få børn. Tilfældigt ser hun på mandens computer, hvor han skjuler en dating-side, manden fra dengang i Australien søge efter hende og minde hende om, at de lovede hinanden at mødes efter nøjagtigt 20 år, samme sted og på langfredag.

Det med langfredag er vigtigt, for det var Haydns kvartet-version af ”De Syv Ord På Korset”, som det i sin tid gik galt under koncerten. Det er kvartettens syv satser med Kristi ord på korset omsat til musik, der udgør historiens struktur med syv hovedafsnit, og som sætter langsomt tempo og elegisk stemning.

Mange udflugter og ekkoer

Hvis det var mystisk, hvad der skete under koncerten, så er det dobbelt mystisk, hvad der faktisk skete efter elskoven på stranden. Det var i hvert fald noget så traumatiserende og skræmmende, at Mirra overhovedet intet kan huske fra de næste ni (!) måneder.

Arnald fortæller en historie med mange hemmeligheder, fortrængninger, spejlinger, udflugter og ekkoer. Ja, selv nazi-lægen dr. Mengele kommer til at spille en central rolle. Det er lidt som om, Arnald vil demonstrere, at han kan sin moderne og postmoderne litteraturhistorie og -teori.

Resultatet er en noget forceret og prætentiøs romanpræstation med den, indrømmet, virtuose fortæller og stilist bag rattet. Men man længes unægteligt lidt efter Arne Dahl.