Artiklens emner:

Ukendte manuskripter dukket op

I et arkiv i Manchester er der dukket en lang række hidtil ukendte Burgess-manuskripter op.

Den britiske forfatter Anthony Burgess, der døde i 1993, er først og fremmest kendt for "A Clockwerk Orange", men han skrev så meget andet - og nu er der tilmed dukket en stribe hidtil ukendte manuskriper op i hans fødeby Manchester.

Det drejer sig om mindst 20 ikke tidligere upublicerede historier, teatermanuskripter og i hundredevis af musical-kompositioner.

De er alle fundet ud det enorme materiale, der blev fundet i forfatterens hjem i London, Monaco og Italien, da hans kone, Liana, døde for fire år siden. Materialet blev overdraget til The International Anthony Burgess Foundation.

Masser af materiale

Udover nævnte ukendte manuskripter rummer arkivet omkring 50.000 bøger, 20.000 fotos, symfonier, digte og ufuldendte/afviste manuskripter til tv- og film-projekter. Blandt det fundne er også manuskriptet til et teaterstykke om Harry Houdini, som han skrev sammen med Orson Wells.

Lederen af arkivet, Will Carr, siger til The Guardian:

"Vi bliver ved med at finde noget. Der er masser af materiale og der er stadig kasser, der ikke er pakket ud."

Udgav 33 romaner

I løbet af sin karriere udgav Burgess 33 romaner, han virkede som anmelder, radiovært, manuskriptforfatter og komponist.

Blandt de nyfundne materiale er også hans originale film-manuskript til filmen "A Clockwerk Orange". Dette blev afvist af filmens instruktør Stanley Kubrick, som siden skrev manuskriptet til filmen selv.

Arkivet rummer desuden et andet manuskript bestilt af Kubrick. Det var til en film om Napoleon, men den blev aldrig realiseret.

En funden komposition - "A Manchester Overture" vil blive opført af BBC Philarmonic Orchestra og til næste år vil The International Anthony Burgess Foundation udgive en samling af fundne noveller.

Nyhed: Domstol: Roman er tyvstjålet

04-05-2010: Amerikansk appelret mener, at svensk roman minder for meget om J.D. Salingers ”Griberen i rugen”. Læs artikel

Nyhed: Nøgen til alle tider

13-07-2009: I disse dage for 50 år siden udkom én af moderne tids mest skelsættende og kontroversielle romaner. Vi var med, da William S. Burroughs' ”Nøgen frokost” blev fejret i Paris. Læs artikel

Anmeldelse: Marcel Proust: Guermantes' verden 1

03-01-2012: Tidsbillede: Selv om nyoversættelsen af Marcel Prousts ”På sporet af den tabte tid” ikke gør meget stads af sig, er den både en fryd og en nødvendighed. I bind fem af det enorme tidsbillede begynder verden at forandre sig for altid. Læs artikel

Anmeldelse: Flannery O'Connor: Voldsmænd river det til sig (The Violent Bear It Away)

23-02-2011: Flannery O'Connors ”The Violent Bear It Away” er allerede etableret som en af amerikansk litteraturs moderne klassikere. Nu, efter 51 år, udkommer den på dansk. Læs artikel

Nyhed: Ufuldendte bøger der stadig spøger

28-01-2011: BBC's forsøg på at opklare Dickens' sidste mysterium er ikke det eneste. Hvad skete der med Lolita? Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...