Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anne-Cathrine Riebnitzsky: Den stjålne vej | bog.guide.dk

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Den stjålne vej

Anne-Cathrine Riebnitzskys debutroman er en velfortalt og fascinerende fortælling med både desperation over og håb for Afghanistan.


Debutroman
Anne-Cathrine Riebnitzsky:
Den stjålne vej
308 sider, 250 kr.
Politikens Forlag

Forskellen mellem virkelighed og fiktion kan være vanskelig at få øje på. Autentiske personer indgår i højere og højere grad i fortællinger, der præsenterer sig som romaner og noveller. Omvendt låner det dokumentariske også i stigende grad fra fiktionens lager af formidlende effekter. Forskellen bliver demonstreret med pædagogisk tydelighed i den danske soldat/diplomat/forfatterskole-uddannede Anne-Cathrine Riebnitzskys to udgivelser til dato. Den første, ”Kvindernes krig” fra 2010, skildrer i en faktuel, selvbiografisk ramme forfatterens arbejde med afghanske kvinder. Den 38-årige Riebnietzsky, der er uddannet først fra Forfatterskolen, siden som sprogofficer med russisk, har arbejdet en periode i slutningen af 00'erne i Afghanistan med opbygningen af en stat efter vestligt forbillede og her særligt med kvindernes situation.

Fange hos Taleban

Mens forfatteren til en dokumentarisk tekst må holde sig til det iagttagede, samtidig med at hun måske trækker på strukturer og billedsprog kendt fra fiktionen, har forfatteren til et stykke fiktion modsat muligheden for at forestille sig alt muligt omkring sine personer blot ved at sandsynliggøre sandhedsværdien. Det sande, det autentiske, i Riebnitzskys ”Den stjålne vej” er først og fremmest vejingeniøren Khan og hans historie. Forfatteren har mødt modellen til denne figur i virkelighedens Helmand-provins. Hun mødte ham, efter at han havde været fange hos Taleban i mere end en måned og var blevet anset for dræbt.

Bagom det faktuelle

Det er hans historie, der er den centrale tråd i Riebnitzskys fortælling om vanskelighederne ved at opbygge noget bedre og varigt i Afghanistan, mens Taleban og dybe kulturelle traditioner stiller sig hindrende i vejen. Til at flankere Khans historie får vi så historien om drengen, der voldtages af politifolk og rekrutteres til Taleban, og også historien om kvinden, der vrages som hustru til fordel for en yngre ”venindehustru”, alt imens hun gør sit for at forsøge at forbedre kvindernes situation i landet. Det er helt klart, at Riebnitzsky har følt et behov for at komme ”bagom” det faktuelle og autentiske. Hermed demonstrerer hun med stor tydelighed fiktionens særlige muligheder. Samtidig er ingen dog i tvivl om, at fiktionen ikke bare er til for sin egen skyld, men er sat til at trække et budskab om de store vanskeligheder med at yde hjælp til et land og en kultur så væsensforskellig fra vores egen vestlige. ”Den stjålne vej” er en autentisk begrundet historie med både desperation over og håb for Afghanistan og en slåen til lyd for en mere facetteret forståelse af Islam. Det er også en særdeles velfortalt og fascinerende roman.

Nyhed: Forfatter vækker vrede blandt kristne

29-03-2010: I roman om tvillingerne Jesus og Kristus retter kendt britisk forfatter et frontalangreb på kristendommen. Læs artikel

Anmeldelse af Jacob Rosendal - Formiddagsherskeren

23-06-2014: Slidt problematik får ikke ny luft under vingerne i en ellers velskrevet debutroman. Læs artikel

Anmeldelse af Chimamanda Ngozi Adichie - Americanah

26-05-2014: Det er længe siden, at begrebet race blev politisk ukorrekt, men ifølge romanens nigerianske hovedperson, Ifemelu, der emigrerer til USA, er racediskrimination en integreret del af den amerikanske virkelighed. Hun kanaliserer sine rystende erfaringer ud gennem en blog, som hurtigt bliver vanvittigt populær. Læs artikel

Anmeldelse af Howard Jacobson - Finklerspørgsmålet

25-04-2014: Howard Jacobsons prisvindende roman om venskab, forhuder og antisemitisme er langt fra Woody Allen og Tim Roths niveau. Læs artikel

Anmeldelse af Bernardo Atxaga - Syv huse i Frankrig

22-04-2014: Det kendte tema om forholdet mellem kolonister og indfødte får en ny barsk variation i den baskiske forfatter Bernardo Atxagas veloplagte roman. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...