Historisk knaldroman

Anne Fortier:

JULIE

528 sider, 349 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Ikke uden grund er danske, men canadisk bosiddende, Anne Fortier blevet sammenlignet med Dan Brown. Som den mandlige succesforfatter er også Fortier optaget af litterære opdagelsesrejser, leg med historien og tilbundsgående detaljebeskrivelser. Bestsellerpotentialet summer også allerede, idet bogen er blevet solgt til udgivelse i flere end 30 lande og har et plot, der må siges at appellere bredt.

De væsensforskellige tvillingesøstre Julie og Janice bor i USA hos deres tante, Rose, som de har boet hos, siden de som tre-årige blev forældreløse, da moderen døde i en bilulykke. Ud over en faible for Shakespeares ”Romeo og Julie” er der ikke noget, der synderligt knytter pigerne til tragiske beretninger.

Denne forestilling punkteres imidlertid totalt, da Rose pludselig dør, og pigerne tvinges ud i en århundrede-gammel strid for at få ro på deres slægt og deres egen identitet.

Romeo og Julie

For på sit dødsleje, har Rose tilsyneladende testamenteret sit hus til Janice og kun en nøgle til en mystisk bankboks i den italienske by Siena til Julie.

Forinden informerer tantens hushovmester, Umberto, Julie om, at hendes sande fødenavn i virkeligheden var Giulietta Tolomei, og ankommet til Siena opdager Julie, at navnet trækker en lige linje tilbage til Shakespeares Julie, som bar samme navn.

Og så går ellers den vilde jagt i en mere eller mindre sandsynlig og troværdig gendigtning af de historiske omstændigheder for en af verdenslitteraturens største kærlighedstragedier. Hun møder således også sin Romeo, med hvem hun er skæbnesbestemt til at være sammen med, men undervejs er hun ved at miste både livet og tilliden til sin virkelighed.

Historien om den nutidige Julie er krydret med en dybdegående historisk ekskurs, hvorved læseren trækkes tilbage til Siena i 1300-tallet, hvor kærlighedsdramaet mellem virkelighedens Romeo og Julie angiveligt skulle have udspillet sig. Det er yderst grundigt researcharbejde, men afsnittene engagerer os ikke.

Romanens troværdighed som helhed skal ikke diskuteres her, da det åbenlyst er lidt af en kamel at sluge en nutidig treslægtssammensværgelse, hvis forbandelse kun kan løses, hvis Romeo og Julie finder hinanden. Lægeromans-romantikken driver, hvilket for så vidt er tilgiveligt, hvis den ikke havde forplantet sig til sproget.

Alt alt for meget

For det er her, hunden ligger begravet. Fortier skriver åbenlyst begavet og med fin sans for sin stil, men det bliver alt, alt for meget. Den sproglige overflod kommer til at gå ud over personerne, som man i romanens løb kan forholde sig mindre og mindre til.

Når det er sagt, så skal ”Julie” nok finde sine formentlig mange læsere. Sådan går det jo som oftest, når der går Dan Brown i den.