Anne Chaplet: Intet andet end sandheden

Roman Anne Chaplet:

Intet andet end sandheden

Oversat fra tysk af Steen Sohn

320 sider, 300 kr.

Forlaget Sohn

UDKOMMER I DAG

Engang hed hun Cora Stephen (f. 1951). Hun virkede som akademisk formidler i bred forstand: Underviser, forlagskonsulent, oversætter, redaktør og radiovært. Hun skrev også fagbøger om det tyske socialdemokratis historie.

Efterhånden bevægede hendes forfatterskab sig i mere essayistisk retning. Til sidst antog hun det mere franskklingende pseudonym Anne Chaplet og sprang ud som forfatter af kriminalromaner.

Det er efterhånden blevet til en halv snes stykker med gennemgående figurer som kommissær Gregor Kosinski, Karen Stark fra statsadvokaturen i Frankfurt, den tidligere reklamemand og nuværende forfatter Paul Bremer samt hans veninde, Anne Burau. To af bøgerne er oversat til dansk.

Var det selvmord?
I ”Intet andet end sandheden” medvirker alle de nævnte figurer, idet Anne Bureau, den økologiske landbruger fra Hessen, står som det centrale omdrejningspunkt.

Da et medlem af den tyske forbundsdag styrter ned fra et kirketårn - var det selvmord? - skal Anne Bureau til sin egen overraskelse overtage hans plads i det tyske parlament, som lige er flyttet fra Bonn til Berlin (den tyske originaludgave ”Nichts als die Wahrheit” udkom allerede i 2000). Herefter sker der yderligere tre dødsfald, uden at der i øvrigt skal røbes mere her.

Giftigt journalistisk miljø
Ud over tysk indenrigspolitik - med særlig fokus på Berlin som gigantisk byggeplads, dvs. intrigernes holdeplads - tematiserer romanen et giftigt journalistisk miljø på dagbladet ”Journal” (”Tagesspiegel”?), hvor der bliver rig anledning til principielle, presseetiske diskussioner af typen: Må der ind i mellem gerne lyves for at fortælle sandheden?

Endelig rækker romanplottet tilbage til Berlins mørke fortid. I hvert fald spiller Hitlers selvmordsvåben, en Walther PPK med serienummeret 803 157, en vis rolle.

Lyder disse ingredienser tillokkende, bliver man nok ikke skuffet over Anne Chaplets nyoversatte roman, selvom det hele måske forekommer lige lovligt konstrueret.

Chaplet benytter ofte med held de historiske tyske traumer som baggrund for sine romaner: DDR-kommunismens Stasi-væsen (”Caruso synger ikke mere”); 1970'ernes terrorisme (”Die Fotografin”) og her altså krigen. Det skal dog erkendes, at romanens tidsbillede i (for) høj grad afspejler ”Det ny Berlin” anno 2000, som altså ikke længere er så nyt.