Alan Spence: Det rene land

Alan Spence:

DET RENE LAND

(The Pure Land)

Oversat fra engelsk

af Iben Hasselbalch

462 sider, 299 kr.

Rosinante

Er udkommet


For romanen om den meget unge driftige skotte fra Aberdeen der i 1859 af sit handelsselskab sendes til Japan, fortæller medrivende om mødet mellem Øst og Vest fra både den menneskelige og handelspolitiske side. Det er en rigtig mandebog, men dog med det pift af følsom eksotisk romantik, der nok alligevel vil være kvinder til glæde. Hvem har ikke hulket over Madame Butterflys skæbne, når Puccini sætter sine sødnefulde toner til?

Men skønt prægtige Thomas Glover ganske vist nyder de små underdanige japanske piger fra de finere glædeshuse og gør dem gravide, er han skam ikke operaens kyniske Pinkerton.

Tværtimod er han med sin puritanske opvækst bevidst om moralske forpligtelser og gifter sig med den ene, selv om det ikke er hende, han elsker. Dette førend han fire år senere ved et tilfælde opdager, at hans forsvundne elskede, den yndige Maki, troede, at han havde forladt Japan, har født en søn og lever i den yderste nød.

Hun overlader ham nu selvudslettende drengen til dennes bedste og kaster sig i floden, førend Glover når at give hende bedre kår. Hendes selvmord er helt À la Butterfly, og her tror vi, at hendes tragiske skæbne ender.

Men nej, forfatteren, den skotske Alan Spence, har et es i ærmet, som leder til romanens symbolske titel "Det Rene Land," hvor hjertets lotus blomstrer.

Det kalder man den buddhistiske meditation, der renser alt, fører hinsides alt, selv atombomberne over Nagasaki i modsætning til Den Flydende Verden, hvor krig, politik, penge, begær, ambitioner behersker tilværelsen, og hvor Glover og trodser al fare.

Han er et handelsgeni uden mange moralske skrupler, men med store visioner om at åbne Japan for Vestens industrialisering. På ingen tid etablerer han handelsruter til Kina og England med silke bomuld, te, kokain, sælger våben til samuraiernes stridende klaner, finansierer deres blodige revolution mod den militære leder, shogunen, til fordel for kejseren, grundlægger adskillige af landets store virksomheder, bliver svimlende rig, går fallit, kommer igen på fode, er manden i balance mellem to civilisationer, der er hinandens naturlige fjender.

Han bygger sig et prægtigt murstenshus i vestlig stil oppe over Nagasaki. Herfra er det, at hans milde, lærde søn, der er mere intellektuel japansk end skotsk af sind, i 1945 desillusioneret kan se ned over den udslettede by, inden han ifølge de urgamle æresbegreber begår harikiri med det selvsamme samuraisværd, som hans far engang forærede ham.

Således runder Alan Spence fornemt af med symbolsk dramatik og anmelderen med tak for oversættelse på smukt og smidigt dansk.

kultur@jp.dk