Alaa al-Aswany: CHICAGO

Roman

Alaa al-Aswany: CHICAGO

Oversat fra den engelske udgave af Ingeborg Christensen

332 sider, indb. 299 kr.

Hr. Ferdinand

Er udkommet

Den egyptiske tandlæge og forfatter Alaa al-Aswany lagde sidste år de danske læsere for sine fødder med ”Yacoubians Hus”. En charmerende roman om det skønne, men korrupte Egypten, som det opleves af en samling beboere i et hus i Kairo.

Hans nyeste roman udspiller sig i Chicago i USA, og denne gang er personerne ikke bundet sammen af en fælles adresse, men af tilknytningen til den samme arbejdsplads: Histologisk Institut på Illinois Universitet.

Alaa al-Aswany har endnu engang spredt fortællingen ud på flere stemmer i en kollektivroman, men det fungerer ikke helt så optimalt som i ”Yacoubians Hus”. Sandsynligvis, fordi der er gået lidt for meget sæbeopera i konceptet.

Alligevel er ”Chicago” bestemt værd at læse. Både på det underholdende og det oplysende niveau, for det spraglede persongalleri, som består af henholdsvis egyptiske emigranter og indfødte amerikanere, slår nogle kraftige pæle ned igennem tykhudede klichéer og fordomme. Og det er både ustyrligt morsomt og uhyrligt rystende.

De værste fordomme
Her står man med hele sin vidtfavnende tolerance og må indse, at egyptere i udlandet i visse tilfælde lever op til de værste fordomme. Vel og mærke ifølge en vaskeægte egypter! Et sted lader han f.eks. en egyptisk forsker sige om sine landsmænd: »De er feje og hykleriske, løgnagtige, undvigende og dovne og ude af stand til at tænke metodisk.«

Udsagnet følges op af beskrivelsen af dr. Ahmad Danana. En oppustet egypter, der nærmer sig karikaturen af en snydepels i sit forsøg på at udnytte det amerikanske system på alle leder og kanter og har held med det, fordi han arbejder for det egyptiske efterretningsvæsen, som, ja, hold godt fast, samarbejder med det amerikanske sikkerhedsapparat.

Den amerikanske drøm
Men Alaa al-Aswany langer ikke kun ud efter sine egne. Også amerikanerne, herunder den amerikanske drøm og den åbenlyse racediskrimination, får et skud hagl. Det sker eksempelvis gennem beskrivelsen af den sorte kvinde Carol, der ikke kan få job på grund af sin hudfarve og derfor ender i en slaveposition, uhyggelig lig sine formødres.

En sugende længsel
Emigranternes tilgang til deres nye land er vidt forskellig. Nogle sammenligner livet i Amerika med genmodificeret frugt og siger: »Det skinner og ser indbydende ud på ydersiden, men det smager ikke af noget,« mens andre roser det i høje toner.

Det bliver en vigtig pointe i romanen, at uanset holdning, kan man ikke løbe fra sin oprindelse. Man kan forsøge at camouflere sig bag en baseballkølle eller en anden amerikansk rekvisit, men splittelsen ligger der et eller andet sted. Som en emigration i emigrationen. Som en sugende længsel og et knudret dilemma.

Trods den skarpe, ironiske tone og de humoristiske vinkler er romanens stemning pessimistisk, og hvad enten emigranterne distancerer sig fra eller lader sig opsluge af den nye kultur, går det galt. Om ikke før så siden.

Klarsynet, uforfærdet og skamløst blotlægger romanen integrationens vanskeligheder og kalder dem uovervindelige.