Ahmed Alaidy: Mit liv som Abbas

Roman

Ahmed Alaidy: Mit liv som Abbas

Oversat fra arabisk af Salim Abdali

138 sider, 229 kr.

Underskoven

Man behøver ikke at være ekspert i den arabiske romangenre for at gennemskue, at der er noget helt nyt på spil i Ahmed Alaidys debutroman ”Mit liv som Abbas”.

Sproget er halsbrækkende, og formen er vild og ureglementeret.

I Egypten udløste udgivelsen en voldsom litterær strid mellem traditionalister og fornyere.

De finlitterære brød sig ikke om den unge tone, som bl.a. henter sine gloser og tegn fra gaden og de digitale medier og slynger dem ud i teksten som en anden centrifugal kraft med destruktiv styrke. Selv det mindste punktum skælver under indestængte frustrationer og lurende oprør, og på den måde bliver romanen på sin egen realistisk-allegoriske facon en udløber af det egyptiske forår.

Forfatteren afkoder sin tid og formidler dens stemning af splittelse og desperation gennem en skizofren mand ved navn Abbas. På trods af sønderslidende indre kampe kan han formulere et af landets dilemmaer:

»Vi er den autistiske generation af et forenet folk.«

En falleret psykiater?

Abbas arbejder i videobutikken Amerco Video Film, og hans »nydelse består i at vise de torturerede og de udmarvede sjæle, hvordan de kan dyrke ligegyldigheden«.

Selv finder hans splittede jeg ikke ro nogetsteds. Han lider af alskens fobier - angsten for tandlæger, angsten for meninger, angsten for frihed, angsten for angst osv.

Han er stærkt medicineret, uden at det dog dæmper symptomerne, måske fordi han medicinerer sig selv. Noget tyder på, at han er en falleret psykiater, der i forsøget på at helbrede sig selv er blevet fanget i sit eget tilfælde. En diagnose, som selvsagt gør romanens i forvejen labyrintiske univers endnu mere labyrintisk.

Er Abbas i virkeligheden den Aoni, der piner ham psykisk og fysisk på den mest grusomme måde? Muligvis, selv om der går noget tid, før læseren fanger den usikre pointe. Og da er man allerede snoet så meget ind i Abbas ulogiske logik, at overblikket er gået totalt tabt i bl.a. et virvar af toiletdøre med telefonnumre og kvinder med navnet Hind.

Et selvdestruktivt land

Som et billede på et land, der ikke bare er i dyb splid med sig selv, men også opviser en ekstrem selvdestruktiv adfærd, fungerer ”Mit liv som Abbas” optimalt. Man mærker virkelig vanviddet, desperationen, afmagten. Men også indsigten i en dobbelthed, som nogle egyptere nægter at erkende: Kritik virker først, når den kommer til udtryk.

»Kend den skjulte fjende i dig selv og sæt den fri. Vis ham dine svage sider. Vis ham dine fejl og dit knuste hjerte. Og slå dig så ihjel,« siger Abbas.

Og leverer hermed kampråbene til et oprør, som endnu ikke er forbi.