Åsa Larsson: Indtil din vrede er ovre

Åsa Larsson:

INDTIL DIN VREDE ER OVRE

(Till dess din vrede upphör, 2008)

Oversat af Lilian Kingo

314 sider, 249 kr.

Modtryk

Er udkommet

Rebecka er ved at falde til ro, selvom de seneste års begivenheder (jf. de 3 første bind ”Solstorm,” ”Blodskyld” og ”Sort sti”) unægtelig har været hårde ved hende. Hun har både taget liv og været i dyb psykisk krise. Men nu går det igen. Hun er klar over, at det er her, hun hører til, selv om det gode liv i Stockholm lokker, ikke mindst i form af en mand.

I Kiruna er Rebecka offentlig anklager, og hun er så småt ved at have succes med at finde ud af omgangsformer og virksomhedskultur hos det lokale politi. Dagen går med rutiner som spritkørsel og den slags. Lige indtil der ud på foråret dukker et kvinde-lig op i elven. Et par unge mennesker har været savnede siden vinteren.

Den døde er Wilma, en lokal pige med appetit på tilværelsen. Hun har dykket fra en våge hugget i isen sammen med Simon. De har været på jagt efter et fly, der efter sigende befinder sig på bunden af søen. Men nogen har afskåret dem muligheden for at komme op fra søen igen ved at kappe deres sikkerhedsline og lægge en dør over vågen.

Støtte til tyskerne

Alt dette ved læseren, fordi den druknede Wilma fra sin efter-døden tilværelse løbende kommenterer begivenheder nu som dengang flyet faldt ned. Det var i 1943. Tyskerne havde mange støttepunkter i det nordlige Sverige, og ikke få svenskere samarbejdede glad og gerne. Nogle endda så meget, at de for penge angav tysk-fjendtlige aktivister.

Begivenheder i det nordsvenske og neutrale Sverige viser sig at være nøglen til de aktuelle drab, og samtidig til en hel del andet i området.

Det kan synes kunstigt med Åsa Larssons massive anvendelse af magisk realisme i form af Wilmas posthume medvirken. Men ikke desto mindre virker det helt rigtigt i sammenhængen. Ikke mindst fordi Larssons evne til at levendegøre et mægtigt og kraftfuldt natursceneri gerne lokker læserne med til at godtage, at der er mere mellem himmel og jord, i hvert fald så længe læse-fortryllelsen varer.

Det kan godt være, at man også hos Åsa Larsson finder en del af disse års meget dyrkede socialrealistiske og køns-fokuserende træk. Men til forskel fra så mange andre krimi-forfattere, der ikke har andet at byde på end klichéer, så er krimierne om Rebecka Martinsson resultatet af et uomtvisteligt skrivetalent. Det er helstøbte historier, hvor enkelt-elementerne føjer sig til et unikt hele. Der må meget gerne komme mange flere krimier om Rebecka.