Artiklens emner:
Find mere om:
Prisuddeling (valgte)

Forfattere i strid om kvalitet og bestsellerlister

Flere kendte forfattere debatterer nu bestsellerlister contra kvalitet på Jyllands-Postens store afstemningshjemmeside om vor tids danske roman. Klaus Rifbjerg og Merete Pryds Helle har meldt sig i debatten om bestsellerbøger og folkeafstemninger.

I går tog forfatteren Kristian Ditlev Jensen skarpt afstand fra kritikeren Lars Bukdahl, som han kaldte litteraturkritikkens svar på Bjørn Lomborg og ”en kritiker, der tit helt overser tidens største litterære bevægelser” i sin foragt for folket.

Bukdahl får dog i dag støtte fra Klaus Rifbjerg, som ikke giver meget for folkeafstemninger om bøger:

»Jeg er enig med Bukdahl i, at den slags mandjævninger er absurde. Hvad er højest: Rundetårn eller et tordenskrald? Om 50 år vil det meste på listen være glemt, flere indslag burde allerede være glemt i dag.«

Flere end 5.000 har stemt

I et interview i Jyllands-Posten i lørdags kritiserede Bukdahl afstemningen, som han fandt latterlig og populistisk, fordi det ikke for ham giver mening at bede læsere vælge en ud af 100 bøger, når de ikke har læst dem alle.

Han var desuden voldsomt kritisk overfor forfattere som Carsten Jensen, Christian Jungersen og Peter Høeg, som alle ligger i top ti, fordi han mener, de ikke kan skrive.

Merete Pryds Helle har intet imod en folkeafstemning, men synes, det er problematisk, at man blander forskellige kvalitetskriterier.

»Forskellige bøger har forskellige kvaliteter - men nogle gange er det som om, at kritikerne husker, de er kritikere og hvæsser kniven, når de pludselig får en litterær bog i hånden, og så får den hug efter meget høje kvalitetskriterier, mens en bred bog i spalten ved siden af bliver rost for helt andre simplere ting, og så kan man ikke se, at den ene er litteratur og den anden underholdning,« skriver hun.

Indtil videre har næsten 5.500 læsere stemt. Hver tiende af stemmerne er blevet sat på Carsten Jensens roman "Vi, de druknede", mens Christian Jungersens "Undtagelsen" og Morten Ramslands "Hundehoved" ligger på de næste pladser.

Alle, der stemmer, deltager i lodtrækningen om bogpakker for 25.000 kroner.

Afstemningen fortsætter til 18. januar.

Juryen har samtidig udvalgt de 25 bøger, som den mener, er de bedste danske romaner fra perioden og præsenterer en ny bog hver tredje dag.

Senest har juryen kåret Dorrit Willumsens store romanbiografi "Bang" om Herman Bang til de seneste 25 års 16. bedste roman. Bogen indbragte hende Nordisk Råds Litteraturpris i 1997.

Deltag i afstemningen her

Nyhed: Se seneste års modtagere af Sonning-prisen

14-05-2012: Sonningprisen går til den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk. Se her, hvem han efterfølger. Læs artikel

Nyhed: Tyrkiske Pamuk modtager Sonningprisen

14-05-2012: Den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk modtager Sonningprisen 2012. Læs artikel

Nyhed: Helle Helle overrasket med laurbær

24-01-2012: Det er dragende at skrive om dem, der tuller rundt i Glumsø og spiser onsdagssnegle, mener prisvinder. Læs artikel

Nyhed: Udvalg: Her er de syv bedste bøger

20-12-2011: Traditionen tro har Statens Kunstfond præmieret en række danske bogudgivelser med 75.000 kr. Læs artikel

Nyhed: De har fået Nobels litteratur pris

06-10-2011: Er prisen gået til en dansker? Hvornår blev den udddelt første gang? Få alle svarene her. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...