Peter Laugesen: Anarkisten i Fandens hus

Peter Laugesen:

Anarkisten i Fandens hus

240 sider, 198 kr.

Arena

Digteren Peter Laugesen har i mange år oversat dramatik. Ikke hvad som helst, men - ikke overraskende - værker og forfattere, som han svinger med.

Dagens udgivelse er imidlertid ikke en regulær oversættelse af franskmanden Louis-Ferdinand Celine, derimod en patchwork baseret på forskellige Celine tekster, der er monteret sammen. Resultatet er et stykke dramatik om den franske forfatters udsatte leben.

På kant med omverdenen

Celine var ikke ligefrem demokratisk eller folkeligt indstillet. Hans sympatier med totalitære (højre)ideologier bragte ham på kant med omverdenen. Da nazismen gik ned, røg Celine med i faldet, selv om han ikke var nazist. Efter Anden Verdenskrigs ophør opholdt Celine sig en overgang i Danmark - og man overdriver nok, hvis det ophold bliver udlagt som et dejligt møde med det danske.

Hvis man ikke skulle vide det: Celine har begået flere værker, en del af forfatterskabet er oversat til dansk, Hans Boll-Johansen har udsendt ”Latter i dødens skygge”(1999) om den forkætrede læge og rablende skrifts-producent, og Celines hovedværk, ”Rejse til nattens ende” (1932) er to gange blevet oversat til dansk, så Celine, der var uddannet som læge, er ikke hvem som helst.

Forkætret og feteret, og i sin samtid var han i mange år bandlyst, en persona non grata.

Vi møder i glimt Celine, der fabulerer løs, og man skal forestille sig, at hustruen Lili danser (!) rundt på scenen, mens manden udslynger ord. På et bord flyder skriveredskaber, og der er også plads til en kat og hunden Bessy; Celine var glad for dyr, mens det kneb med hans begejstring for mennesket, hvad der fremgår med al ønskelig tydelighed af Laugesens suggestive montage.

Det er ret vildt, kulørt og avanceret på én og samme gang.

Nødvendig galskab

Man kan ikke påstå, at ”Anarkisten i Fandens hus” repræsenterer det gængse teater; Laugesens copy and paste-tekst er et langt digt. Fuld af udfald, digressioner og manende tale.

Vi er snarere inde i hovedet på en desperado, end vi ser en flygtning, der lukkes ude af det gode selskab. »Galskab er nødvendig!« deklamerer Celine.

Laugesens tekst er et ekko af denne fordring.

Hvis man ikke kender Celines univers, vil dette læsedrama ikke være den letteste introduktion. Efter at have læst Boll-Johansens bog (og andre internationale værker) kan man med sindsro studere den sindsoprivende monolog.