Artiklens emner:
Find mere om:
Oplysende (valgte)
Opslagsværk (valgte)

Trykte ordbøger lever på lånt tid

Markedet for trykte ordbøger og opslagsværker er i frit fald - men vi beholder de røde ordbøger en tid endnu.

De fleste kender dem.

Gyldendals røde ordbøger, som mange af os har været i berøring med.

De findes i tusindvis af hjem og på uddannelsessteder, men den digitale fremmarch er så heftig, at det eneste der mangler for at eksekvere dødsdommen over den trykte udgave, er en underskrift.

"Vi har i de seneste tre år mærket et betydeligt fald i salget af den trykte røde ordbøger, men der er stadig et marked. Og så længe der er det, så fortsætter vi med at trykke," siger redaktionschef for Gyldendals Røde Ordbøger, Lotte Follin, til kpn.dk

Hun tilføjer, at forlaget opfatter sig selv som et sevice-organ for dem, der har behov for opslagsværker - og derfor vil de røde ordbøger blive ved med at udlkomme på tryk, så længe der er efterspørgsel.

Tilpasses udviklingen

"Men vi tilpasser os udviklingen. I de seneste 10 år har vi udgivet ordbøgerne på cd-rom og indtil videre har vi gjort fem af de mest brugte ordbøger tilgængelige på nettet. Det samme retskrivnings-, fremmed- og synonym-ordbøgerne", siger Lotte Follin og fortsætter:

"Vi er der, hvor brugerne er. Og vi har f.eks. også gjort ordbøgerne tilgængelige via en applikation til iPhone".

Til efteråret tilføjes ordbøger over norsk og italiensk på nettet.

Ikke mere på tryk

I England har udgiveren af Oxford English Dictionary - Oxford University Press - netop meddelt, at det er meget tvivlsomt om en kommende udgave af værket - der svarer til Ordbog over det danske sprog - nogensinde vil komme i trykt udgave.

I stedet vil den blive tilgængelig på nettet.

Værket blev senest udgivet i 20 bind i 1989. Et team på 80 medarbejdere er i gang med den nye udgave og har været det i 21 år. Der vil formentlig gå endnu 10 år inden værket er færdigt.

Forlaget fortsætter med at udgive og opdatere etbinds-værket Oxford Dictionary of English, og lederen af forlaget Nigel Portwood mener, at der vil være et - omend kraftigt faldende - marked for denne i de kommende 30 år.

Dansk satsning på nettet

Også herhjemme satser Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DDSL) på nettet.

Den seneste trykte udgave af værket udkom i 1956, og der er ingen nuværende planer om en revidering. I modsætning til i England, er der faktisk ikke gang i et egentligt arbejde med at revidere - og udgive - en trykt udgave af værket, som er udgivet på Gyldendal omfattede 28 bind.

"Jeg tror ikke, at det store værk nogensinde vil komme på tryk igen", siger ledende redaktør på DDSLs netunivers sprognet.dk. Lars Trap Jensen til kpn.dk."Grundbindene ligger allerede på nettet, og i løbet af efteråret bliver de 5 supplements-bind, der er udsendt i perioden 1992 til 2005 blive tilgængelig.

Ordnet.dk, der blev lanceret på nettet i 2005, er under løbende udvikling - og vil i forbindelse med, at de 5 supplementsbind bliver tilgængelige - gennemgå en ansigtsløftning.

Bogen forsvinder

Tilbage i England, siger forfatteren Simon Winchester, der blandt andet har skrevet bogen "The Meaning of Everything: The Story of the Oxford English Dictionary’ til Sunday Times:

"Indtil for seks måneder siden klamrede jeg mig til den holdning, at den trykte bog ville vare for evigt. Men efter lanceringen af iPad er jeg nu overbevist om det modsatte."

Og han tilføjer:

"Den trykte bog vil forsvinde. Læsning vil blive et endnu større tidsfordriv. Dette er en uundgåelig realitet."

ORDNET.DK

Ordnet.dk er oprettet og drives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Sitet rummer tre hovedafdelinger.

Den Danske Ordbog. Ordbogen beskriver det moderne sprog og opdateres løbende med nye artikler.

  • Den Danske Ordbog - Ordbogen beskriver det moderne sprog og opdateres lobende med nye artikler.
  • Ordbog over det danske Sprog - den storste ordbog der er lavet for dansk. Den beskriver ordforradet fra ca. 1700-1950.
  • KorpusDK - en omfattende samling tekster fra mange forskellige genrer. Teksterne er bearbejdet sa man kan lave sine egne sproglige undersogelser i materialet.
  • Den Danske Ordbog - Ordbogen beskriver det moderne sprog og opdateres lobende med nye artikler.
  • Ordbog over det danske Sprog - den storste ordbog der er lavet for dansk. Den beskriver ordforradet fra ca. 1700-1950.
  • KorpusDK - en omfattende samling tekster fra mange forskellige genrer. Teksterne er bearbejdet sa man kan lave sine egne sproglige undersogelser i materialet.

Anmeldelse: Bent Jensen og Torben Tranæs: Vi der bor i Danmark

13-06-2011: For alle de rare penge tjent på patenteret isoleringsmateriale er det lykkedes Rockwool Fondens Forskningsenhed at lave noget af landets bedste socioøkonomiske forskning. Nu findes det vigtigste opsummeret i bogform. Læs artikel

Anmeldelse: Allan A. Lund: Magi og hekseri

21-01-2011: En indholdsrig bog indleder en stor fremstilling om hekse og al deres magi. Hekseriet trives tilsyneladende også i nutiden. Læs artikel

Anmeldelse: Maria Marcus: Min egen rødstrømpe abc

19-03-2010: Hvad var det egentlig, rødstrømperne havde gang i dengang i 1970'erne? Maria Marcus giver svar i form af en personlig opslagsbog. Læs artikel

Anmeldelse: Den Kolde Krig og Danmark

10-04-2011: Den Kolde Krig: Nyt leksikon får ikke konkluderet på perioden eller åbnet nye veje for historiske selvopgør, om man vil. Men den fungerer som en faktaspækket håndbog. Læs artikel

Anmeldelse: Div. skribenter: Frederik VIII's palæ

31-12-2010: Et fornemt værk om istandsættelsen af Frederik VIII's Palæ, der bliver kronprinseparrets bolig. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...