ABC for nye og gamle demokrater

Lene Andersen:

DEMOKRATIHÅNDBOG

www.democracy-handbook.org

312 sider, 150 kr.

Det Andersenske Forlag

Er udkommet

Det er ægte idealisme, når Lene Andersen udgiver sine bøger. Glæden ved at lade tanker gøre gavn er drivkraften, og sjov og anderledes formidling er altid i højsædet. I år afsluttede forlæggeren, civiløkonomen, satirikeren m.m. så fembindsværket ”Baade-Og”, og som en slags opsummering på bøgernes samfundstanker kommer nu denne lille kompakte ”Demokratihåndbog”.

Bog med hjemmeside

Bogen har en medfølgende hjemmeside, hvor teksten findes i sin fulde længde, og hvor læserne opfordres til at oversætte hele værket til tysk, fransk og engelsk.

Senere skal den herfra mangfoldiggøres på farsi, kinesisk, arabisk, russisk og andre sprog, der tales i lande, hvor demokratiet enten ikke eksisterer eller har det svært.

Humanistisk budskab

Det er et generøst og flot projekt, hvis succes afhænger af, om bogens tekst kan stå distancen og give mening for andre end andedammens publikum. Er der et sandt humanistisk budskab, der kan få alle til at se fornuften i demokrati, og kan bogens anvisninger hjælpe andre til både at skabe eller bevare det?

Både ja og nej. Lene Andersen indleder sin demokratiske ABC med en fuld indholdsfortegnelse for det velfungerende demokrati med fundamentale borgerrettigheder, retssikkerhed og parlamentarisme. En tjekliste, der kan fungere som ønskeliste i både Teheran og Beijing. Dernæst følger en gennemgang af demokratiets historie som åndshistorie - overgangen fra kun at tænke ”vi” til at tænke ”jeg” og denne individualismes afsmitning på åndsliv, filosofi og til sidst det politiske liv.

Glimrende og kort fortalt med vægten lagt på Renæssancens humanisme, oplysningstid og rationelle fremskridt. Modsat visse tendenser til religiøs historieforfalskning i disse år tildeler Lene Andersen nemlig ikke kristendommen nogen synderlig ære for den demokratiske idé.

Ikke lige indlysende for alle

Men midt i al denne opremsning af sejr og fremgang er det, som om Lene Andersen glemmer at forklare læseren, hvorfor folkestyre, kritisk tænkning, lige rettigheder og retssamfund er så indlysende fordelagtige.

Demokrati og lige rettigheder - eller love, der kommer fra mennesker og ikke fra en gud - er jo ikke lige så indlysende for alle, som det måske er for bogens forfatter, og hvis demokratitanken skal overbevise de udemokratiske, er det ikke nok at præsentere den som et nærmest uundgåeligt udfald af historien.

Det kammer over

For verdens udemokratiske lande hører til hudløshed om, hvor overlegne sekulære samfund med rettigheder til kvinder og frie ytringer er, og det overbeviser vel ingen, hvis demokrati og menneskerettigheder bare bliver til nye dogmer. De indlysende fordele må forklares.

Nøjagtigt som Andersen faktisk gjorde det i ”Baade-Og”-serien.

På det lange stræk er ”Demokratihåndbog” ellers en smuk lille bog om folkestyre og frihed, som dog til sidst kammer en smule over i kulturpessimistisk brok over hul managementfilosofi, gratisaviser uden holdning, indkøbscentre og pseudonyheder på en meget dansk måde, som næppe egner sig til oversættelse på hjemmesiden.

Og nok har Andersen ret i, at demokratiet er en styreform, der kræver en mere aktiv indsats fra borgerne end nogen anden, men når sms-stemmer i ”X Factor” for tiden bliver den vigtigste nyhed, kunne det jo også være en indikation på, at det overordnet går meget godt.

Kunne det ikke?