Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af W. Somerset Maugham - Ashenden.. | bog.guide.dk

Anmeldelse af W. Somerset Maugham - Ashenden eller den britiske agent

Genanmeldelse: Alle kender Anden Verdenskrigs Agent 007. Men hans forgænger Ashenden, der opererer under Første Verdenskrig, er langt bedre.

Spionnoveller
W. Somerset Maugham

Ashenden eller

Den britiske agent

(Ashenden, 1928)

295 sider, 295,95 kr.

Rosenkilde og Bahnhof


B971059971Z.1_20140710182030_000+GPGE9L7E.1-0.jpg

Grunden til den britiske spionfortælling var allerede lagt, da Første Verdenskrig brød ud. William le Queux (1864-1927) og E. Phillips Oppenheim (1866-1946) skrev op til krigen en række kulørte, dramatiske og meget populære romaner om den tyske trussel med spionage som omdrejningspunkt. Det var en udenrigspolitisk nyorientering for briterne, for den traditionelle fjende var jo Frankrig.

Noget mere litterært orienterede historier om spionage finder man hos polsk-briten Joseph Conrad (1857-1924), der skrev om tidens politiske aktivister: de bombekastende nihilister. Også Erskine Childers (1870-1922), der blev dømt til døden og henrettet af briterne i 1922 for sit arbejde for den irske uafhængighedssag, så omkring århundredskiftet et skiftende geopolitisk scenarie. Han lader i sin bog ”The Riddle of the Sands” (1903) et par unge engelske gentlemen dyrke sejlsport i de indre tyske farvande ved De Frisiske Øer og øst og vest for Sønderjylland, der jo dengang var tysk. Fra deres lille båd ser de to sejlere de godt skjulte tyske forberedelser til en invasion af Storbritannien.

I 1915, da krigen mod Tyskland var i gang, skrev John Buchan, der senere blev britisk generalguvernør i Canada, ”De 39 trin”. Denne historie om spionage og kontra-spionage inden for Det Forenede Kongeriges egne grænser blev senere udødeliggjort på filmlærredet af Alfred Hitchcock.

Sensationel eller realistisk

Spion-genren var altså så småt etableret, da krigen var i gang, og der var samtidig afstukket to udviklingslinjer: en sensationel-dramatisk (le Queux, Oppenheim, Buchan) og en mere realistisk og dokumentar-præget (Childers).

Så da den britiske forfatter W. Somerset Maugham (1874-1965) udgav sin bog om den hemmelige britiske agent Ashenden i 1928, var de litterære forbilleder på plads. Maugham sluttede sig til den realistiske skole, der senere talte forfattere som Graham Greene, Eric Ambler, John le Carré og Len Deighton. På det tidspunkt var Maugham allerede så velhavende fra sit populære forfatterskab, at han kunne slå sig ned i luksuriøse omgivelser på Cap Ferrat ved Nice og fortsætte med at forvandle sin spændende fortid til endnu mere spændende bøger.

B971059971Z.1_20140710182030_000+G4RE9KP4.1-0.jpg

I forbindelse med udbruddet af verdenskrigen i 1914 var Maugham blevet kontaktet af en britisk efterretningstjeneste. Som forfatter var han kendt for at søge sin inspiration under rejser og ved længere udlandsophold. Så hvad var mere nærliggende end at bede ham tage til det neutrale Schweiz og holde øjne og ører åbne og rapportere hjem til London om interessante oplysninger fra det Geneve, der myldrede med alverdens efterretningsfolk. Han blev også sendt til Rusland i 1917 for at forhindre Den Russiske Revolution (!).

Egne erfaringer

Ashenden/Maugham er den første i en lang række af forfattere, der øser af egne professionelle erfaringer fra livet som hemmelig agent i deres mere eller mindre opdigtede historier.

Nok er det Maughams egne oplevelser fra krigen, der ligger til grund, men som han skriver i forordet, trængte den grå hverdag med spionens rutineopgaver virkelig til at blive piftet op med fiktionens dramatiske virkemidler.

Så hvad læserne kunne nyde i 1928, 10 år efter Våbenstilstanden, var en række fint turnerede noveller om agenten Ashenden, der bidrog til krigsindsatsen i det skjulte.

I bogen bliver Ashenden hyret af en anonym officer, kendt som ”R,” som fortæller ham, at hvis hans job lykkes, vil det aldrig blive offentligt kendt, og hvis det går galt, vil han blive afskrevet uden videre.

Anden Verdenskrigs ”Ashenden”, kreeret af levemanden og efterretningsofficeren Ian Fleming, kom til at hedde James Bond og blev langt mere berømt. Men man føler stærkt, at mens Maugham var forfatter først og dernæst efterretningsmand, så tyngede det litterære ikke just skaberen af Agent 007.

Anmeldelse af Sebastian Faulks - Men fuglene synger alligevel

25-07-2014: Genanmeldelse: Sebastian Faulks’ bestseller fra 1993 genopliver gruen og frustrationerne fra skyttegravene. Læs artikel

Anmeldelse af Henrik Rehr - Gavrilo Princip – Manden, der ændrede et århundrede

30-06-2014: Tegneserie: Skuddene i Sarajevo startede en verdenskrig. Manden, der affyrede dem, var trist og irriterende. Læs artikel

Anmeldelse af Anna Hope - De savnede

26-06-2014: Anna Hope har skrevet flot debutroman om krigstab, privat lidelse og officiel erindring. Læs artikel

Anmeldelse: Mikhail Bulgakov: Den hvide garde

05-03-2010: Om fejhed og anstændighed, når alt bryder sammen. Mikhail Bulgakovs store borgerkrigsroman ”Hjemme” foreligger nu på dansk, sikkert oversat af Jan Hansen. Læs artikel

Anmeldelse af Louis-Ferdinand Céline - Rejse til nattens ende

25-10-2014: Efter Første Verdenskrig gik alle værdier af led, og troen på det gode kom til at virke som en forældet drøm. Céline beskriver i sin berømmede roman, hvordan et ødelagt menneske gebærder sig i en ødelagt verden. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...