Steen Steensen Blicher: Noveller

Steen Steensen Blicher:

NOVELLER

Illustreret af Mette Dreyer

Forord af Jens Smærup Sørensen

192 sider; 275 kr.

Gyldendal

Blandt de danske klassikere er det ikke vores første store novelle-digter, Steen Steensen Blicher, der fylder op på boghandlernes reoler. Hvordan det står til i antikvariaterne, ved jeg ikke, men sikkert er det, at der savnes en tidssvarende tekstkritisk, kommenteret udgave af fortællingerne. Bang har vi fået, Blixen er undervejs, hvad med Blicher? Vores litteraturs tre tre store B'er er så forskellige, som vel tænkeligt, men kvalitetsmæssigt hævder de sig side om side. Af den ældste, Blicher findes der en udgave i fem bind fra midten af tresserne. Mon ikke det er den seneste? Samlede - altså, for der findes fire bind ”udvalgte værker” fra 1984.

Til hvem?
Derfor er den foreliggende udgivelse aldeles utilfredstillende. Den rummer seks af fortællingerne, blandt dem mesterværkerne: ”En landsbydegns dagbog”, ”Hosekræmmeren” og ”Præsten i Vejlby”, men hvem er bogen tiltænkt? De, som har, har ikke brug for den, og de, som ikke har, får for lidt og mangler andre - for ikke at sige resten - af mesterfortællingerne. ”Sildig opvågnen” og ”Skytten på Aunsbjerg” - for blot at nævne et par stykker.

Men fornem er bogen minsandten: Indbundet, trykt på eksklusivt, tykt papir og ”udgivet i samarbejde” med det slumrende Blicherselskab, der her giver et snork fra sig, samt hele tre forskellige ægtepars fonde. Da forfatteren Jens Smærup Sørensen nu er kanoniseret af selveste statsministern og desuden bor og skriver i det jyske og jævnligt også om jyder, er han den oplagte forfatter af et kultiveret forord, ni sider uden noget specielt oplysende eller nyt.

Bastante tegninger
Desuden illustreres fortællingerne af tegneren Mette Dreyer, der til daglig slår sine satiriske streger i Politiken, hvor hun dog er flere niveauer under de bedste, Roald Als og Anne-Marie Steen Petersen. Hendes præstationer i bogen er sjuskede og sortsmudskede - som om hendes tusch-pen ustandseligt blækker ud over det aristokratiske papir, og nogen dialog med Blichers tekster magter hun ikke, tegningerne er for bastante, for anmassende.

Når der her kun idømmes en enkelt stjerne, er det ikke en vurdering af Blichers historier, de burde have hele Mælkevejen, men af den emballage, de pakkes ind i.