Philip K. Dick: De filmatiserede historier

Novellesamling

Philip K. Dick:

De filmatiserede historier

Oversat fra amerikansk af Ulla Meyrick og Lisbeth Valentin Madsen

284 sider, 299 kr.

Rosenkilde & Bahnhof

I 2004 udgav forlaget Rosenkilde Philip K. Dick-samlingen ”Filmatiserede noveller” oversat og med forord af Bo Tao Michaëlis. ”Filmatiserede noveller” indeholdt historierne bag filmene ”Paycheck”, ”Minority Report”, ”Total Recall”, ”Blade Runner”, ”Impostor” og ”Screamers”.

Nu er det så tilsyneladende allerede tid til en lignende udgivelse. Forskellen er blot, at forlaget Rosenkilde er blevet til Rosenkilde & Bahnhof, og at Ulla Meyrick og Lisbeth Valentin Madsen har oversat. ”De filmatiserede historier” indeholder de samme seks historier som den førnævnte samling.

Tilføjet er dog historien bag ”The Adjustment Bureau”, der netop i år er blevet filmatiseret med Matt Damon i en hovedrolle. Man har nok tænkt, at denne filmatisering kunne booste salget af novellesamlingen. Alligevel synes det søgt at basere en ny udgivelse på en enkelt novelle.

Den manglende historie

Samtidig skyder forlaget sig i foden med hensyn til bogens omslag. Godt nok bliver titlen inde i bogen ændret til ”Filmatiserede historier”, men stadig vil garvede science fiction-fans spørge sig selv, hvor historierne bag ”A Scanner Darkly” og ”Radio Free Albemuth” er blevet af. De blev jo filmatiseret i henholdsvis 2006 og 2010.

Det er noget rod. Især fordi filmtitlerne anført på omslaget postulerer, at bogen indeholder alle de filmatiserede historier, hvilket jo så ikke er tilfældet.

Også tekstmæssigt fremstår ”De filmatiserede historier” noget skrabet. Det er der ikke noget galt i, når man tænker på de mere eller mindre underlødige magasiner, som Philip K. Dick oprindeligt blev udgivet i. Men igen virker det som et billigt forsøg på at score lettjente penge.

En del irriterende fejl har sneget sig ind undervejs - hvordan ordet flere eksempelvis kan staves flePre må stå hen i det uvisse. Værst er det at læse ”Stedfortræder” - novellen bag ”Impostor”, som der muligvis slet ikke er læst korrektur på. Samme novelle er stavet forkert på omslaget.

Kommer vi endelig til selve indholdet, er novellerne mest interessante som sammenligningsgrundlag for filmene. Selv uden sjusket forlagsarbejde er Philip K. Dicks stil en noget bedaget og altmodisch fornøjelse. Uden filmene er novellerne tæt på det kedelige.

At historierne er fremskrivninger af den paranoia og teknologiforskrækkelse, der ulmede i 1950'ernes og 1960'ernes USA, er åbenlys, men derudover er der ikke megen litterær vægt at hente.

Ikke alt, der er kult, er nødvendigvis godt, men skal det være, er rådet herfra at læse Philip K. Dick på amerikansk.