Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Klaus Rifbjerg - Intet sikkert.. | bog.guide.dk

Anarkisten og bedsteborgeren

Klaus Rifbjerg skriver omsorgsfuldt om mennesker i tvivl.

Noveller
Klaus Rifbjerg:
INTET SIKKERT ABNORMT
128 sider, 180 kr.
Gyldendal
Udkommer i dag
 

B9771270Z.1_20130422205929_000+G2B365EA.1-0.jpgI mine øjne kan det være en kvalitet, når en litterær tekst gør læseren usikker på, hvad der er gedigen virkelighed, tid og sted, og når man bliver usikker på, hvem der oplever – og hvad der opleves. Den kunst kan Klaus Rifbjerg, og når den lykkes, forudsætter den, at der er en rød tråd i teksten. At teksten har et flow, og at den hvirvler noget interessant op i strømmen af ord og fornemmelser. Det sker – men forfatteren skriver ikke med staveplader i ”Intet sikkert abnormt”.

Titlen hentyder til en lægelig diagnose, der ikke kan påvise noget ildevarslende. Og så dog mere end aner man, at der let kan være noget galt.

Den grimme diagnose

Følgelig er der flere stemmer i bogen, som gerne underspiller deres særlige karaktertræk, for man vil jo nødig være anmassende, og så er »man« – forfatteren foretrækker den anonyme betegnelse – alligevel lidt abnorm:

»Man skal jo ikke tro, man er noget, selv om man udmærket ved, at man er noget, uden rigtig at vide hvad.«

En drillende digter og samtidig en diffus tilpasningen til tiderne, og det træk glider gennem de korte tekster:

»Det gjaldt om at tage tingene let. Det lå i tiden, simpelthen.«

Men hvor let er det at følge med tiden? Det koster at være medløber. Angsten for at få diagnosen abnorm bærer titelnovellen, og den er godt turneret med erindringsspor, der glider ind imellem hinanden og slører, at vi har at gøre med en patient, som frygter at få den grimme diagnose.

Forskel på positioner

Rifbjerg har som kunstner altid været ambivalent. Han er stærkest, når teksterne vakler, er ved at falde sammen på grund af indre modsætninger. Uro er nærende, men produktiv. Et typisk Rifbjerg-spørgsmål lyder:

»Eller er man ved at gå ud af sit gode skind eller måske bange for at miste det?«

Der er pokker til forskel på de to positioner, og det er konsekvent og respektindgydende, at han kan blive ved med at pendulere mellem positionerne. På én gang være anarkist og bedsteborgerlig.

Der er noveller, der trækker tråde tilbage til mesterværket ”Konfrontation” (1960). Der er lydlegende tekster, som mimer en træt aldrende krop. Der er en omsorg for menneskene i teksterne, som har fremtiden for sig:

»Omsorg viser også tilbage på én selv, man bekymrer sig, man er noget, man tænker på andre.«

Strindberg sagde »det var synd for menneskene«, Rifbjerg svarer med at brede en omsorg ud for sine figurer.

Anmeldelse af Søren Lind - Mænd i stykker

15-10-2014: Søren Linds modbydeligt velskrevne noveller føles som at få stukket en finger i halsen. Læs artikel

Anmeldelse af Klaus Rifbjerg - Blandede bolsjer

02-07-2014: Klaus Rifbjergs nye essaysamling er vitaminrige tekster til eftertanken. Læs artikel

Anmeldelse af Alice Munro - Livet

29-05-2014: Ida Jessen og Gudrun Jessen har igen på den smukkeste vis oversat den uovertrufne Alice Munro, der skriver om livet, som vi kender det og ikke kender det. Læs artikel

Anmeldelse af Maja Elverkilde - Det dør man af

27-05-2014: Maja Elverkilde når vidt omkring i sine menneskekyndige noveller, der folder sig ud i fantasifulde variationer over kendte tematikker. Læs artikel

Anmeldelse af Klaus Rifbjerg - Fut fut fut

20-05-2014: Klaus Rifbjergs nye digte inviterer læseren med på rejse. Med flyvemaskine over et svundent København, med tog gennem erindringen, med ord gennem kroppen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...