James Lee Burke: JESUS PÅ DYBT VAND

James Lee Burke:

JESUS PÅ DYBT VAND

(Americana, 2007)

På dansk ved Ole Lindegård Henriksen

201 sider, 269 kr.

Hovedland

UDKOMMER I DAG

Amerikanske James Lee Burke er nok bedst kendt af læserne for sin krimi-serie om Vietnam-veteranen, alkoholikeren og periodevis politibemyndigede Dave Robicheaux. Indimellem er det også blevet til historier om den lidt flossede advokat Billy Bob Holland i Montana.

Fælles for Burkes romaner er deres fokusering på USA på vrangen. Hos ham er man blandt ”white trash,” fattige sorte, narkoludere, små- og storsvindlere. Det er mulighedernes land set i grotesk spejlvending.

Seneste opus på dansk fra Burke er et bind noveller, der synes at have selvbiografisk forlæg. Det fattige Syden er rammen om 11 fortællinger, der strækker sig fra 1940'erne op til nutiden lige efter orkanen Katrina i 2005. Til sammen udgør de et skævt social- og kulturhistorisk supplement til den officielle USA-historie, der som regel fortælles med Det Hvide Hus og Washington som triumferende omdrejningspunkt.

Med Den Mexicanske Golfs elektriske vejrlig som konstant lummert-trykkende baggrund kan vi stykke en slags dannelsesfortælling sammen om omsorgssvigt, misbrug, brutalitet, men også om glimt af lykke midt i den trøsteløse skov af oliepumper, raffinaderier, ildelugtende sumpe og faldefærdig by-slum.

Det er noveller, der i sagens natur ikke kan afsluttes elegant med en forløsende pointe, men hvor enhver afslutning blot er oplæg til nye fortrædeligheder.

Men på trods af Burkes mission som skildrer af ultra-liberalismens losseplads er en rød tråd gennem alle 11 noveller alligevel en stædig og vedholdende tro på ret og rimelighed, selv i hjertet af den socialdarwinistiske jungle. Hans figurer gør på individual basis oprør mod den uret, de ser begået i deres baghave. Bogstaveligt talt, som da den pensionerede college-lærer får nok, da ny-nazistiske ariske brødre forsøger at give lovløshedens tone an på hans ejendom. Det er den gamle amerikanske historie om ”the lone ranger,” der med fare for liv og helbred genopretter den orden, hvis teoretiske fundament findes i den amerikanske uafhængighedserklæring og konstitution, og hvis folkelige udtryk findes i nationalsang og flag-ed.

Vi kommer gennem Anden Verdenskrig - set på betydelig afstand - og op gennem 50'erne med glimt fra forbrugs-boomets maskinrum i olieindustrien, til Vietnamkrigens traumer og senest til den naturkatastrofe, som USA's præsident ikke kunne håndtere. Det er afmagtens USA, der blændes op for.

God oversættelse
Ole Lindegård Henriksens oversættelse er rosværdig. Det er ikke så ligetil at finde en passende tone, når hele miljøet ikke har en dansk parallel. Burkes prosa balancerer, som det også er tilfældet med flertallet af country-and-western ballader i musikken, på den knivskarpe æg mellem brysk-neutral mande-hørmende konstatering og romantisk sentimentalitet.

Undertiden anes i oversættelsen de lurende verbale sumpe, for Burke er indiskutabelt glad for det naivt-patetiske, men det lykkes oversætteren ikke at blive suget ned i dem.