Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Dødelig alvor - krimi og spændingshistorier | bog.guide.dk

Dødelig alvor - krimi og spændingshistorier

Nordiske krimiforfattere skriver noveller til støtte for Læger Uden Grænser.


Kriminoveller
Sara Blædel, Jørgen Brekke, Arne Dahl, Leif Davidsen, Sissel-Jo Gazan, Lene Kaaberbøl & Agnete Friis, Håkan Nesser, Gunnar Staalesen, Johan Theorin: Dødelig alvor - krimi og spændingshistorier
Oversættelser ved Mich Vraa, Hans Larsen, Poul Bratbjerg Hansen.
336 sider, 250 kr.
Politikens Forlag

Når forfattere, der er kendt for at skrive romaner, udgiver noveller, bliver anmelderen lidt mistænksom. Er det nu blot en mulighed for at komme af med de udkast fra skrivebordsskuffen, der egentlig skulle have været udstoppet med enkeltheder til at fylde en hel roman? Eller er det tekster, der fra starten har været tænkt ind i novelleformatet?

En novelle er jo ikke bare en reduceret roman og en roman ikke bare en oppustet novelle. Novellens særkende som litterær kunstart er dens benhårde fortælleøkonomi, hvor den i virkeligheden mest minder om vitsen, der hurtigt skal bygge en forventning op og så levere en slutning med overraskelseseffekt.

Tæt på romankoncept

Leif Davidsen har jo i to bind noveller vist, at han mestrer formatet. Det lykkes også fint i ”Hotel Jean Bart har ikke internet”, selv om det manglende internet strengt taget ikke har den betydning, det tillægges her i en tid med alle mulige modemforbindelser. Men læseren accepterer gerne præmissen. Og så er der gæsteoptræden af både gastronomen Mogens Brandt og forfatteren Henrik Stangerup.

Sara Blædels ”Skagens mørke” om jetsettets sæsonbesættelse af rigets nordligste by er målrettet samfundskritik, men også nok det bidrag, der minder mest om et romankoncept.

Den videnskabsinteresserede Sissel-Jo Gazan leger elegant med ideer om arv og miljø i ”Kvartsgeode”, mens forfatterparret Lene Kaaberbøl og Agnete Friis lader deres sygeplejerske-heltinde fra succes-serien om Nina Borg optræde i ”Pige mellem fisk”. Her involveres hun ufrivilligt i en sag med Balkan-relationer, lige før hun forlader det nordsjællandske asylcenter, som hun både hader og elsker.

Edgar Allan Poe-ekkoer

At nordmanden Jørgen Brekke har læst Dostojevskis ”Forbrydelse og straf”, mærker man i ”Penge i madrassen”, der dog giver russerens historie et ekstra vrid i de allersidste linjer.

Den tyngede samvittighed er ligeledes omdrejningspunkt i svenske Arne Dahls ”Jacos hjerte,” dog på en måde, der minder mere om litteraten Jan Arnald end om hans krimi-pseudonyms sædvanlige tilgang.

Håkan Nesser leverer som sædvanlig en drilagtig leg med fiktionens sandhedsværdier i en elegant turneret historie fra den frit opfundne fælles-europæiske storby Maardam i ”Hvordan jeg tilbringer mine dage og mine nætter”. Gunnar Staalesen indvier i ”Hekseringen” VargVeum i heksekunster på Vestlandet kombineret med regulært opklaringsarbejde. Det overnaturlige afrunder samlingen med Johan Theorins ”Bengangene” med stemningsekkoer fra Edgar Allan Poe.

Alle led i udgivelsen har besluttet at lade en del af bogens overskud gå til Læger Uden Grænser. Så læserne kan lade sig underholde på højt nordisk krimi-niveau med samvittigheden i orden.

Anmeldelse: Lene Kaaberbøl og Agnete Friis: Nattergalens død

25-10-2011: Kaaberbøl & Friis' tredje krimi, ”Nattergalens død”, er typisk skandinavisk - og lidt for forudsigelig. Læs artikel

Anmeldelse af Lene Kaaberbøl og Agnete Friis - Den betænksomme morder

26-12-2013: Veloplagt fortælleglæde i makkerparret Kaaberbøl og Friis’ seneste krimi-opus. Læs artikel

Anmeldelse: Kaaberbøl og Friis: Drengen i kufferten

29-10-2008: Lene Kaaberbøl og Agnete Friis krimidebuterer med stilsikker og bidsk thriller i højt gear. Læs artikel

Anmeldelse af Arne Dahl - Blindebuk

01-10-2013: Arne Dahl fortsætter sin respektindgydende serie om Opcop, en særdeles operativ gruppe i det europæiske politisamarbejde. Læs artikel

Anmeldelse af Sissel-Jo Gazan - Svalens graf

23-08-2013: Kort før offentliggørelsen af en skelsættende rapport om de dødelige virkninger af vaccinen mod difteri, stivkrampe og kighoste dør en ledende forsker. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...