Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Camilla Christensen - Mere ved jeg.. | bog.guide.dk

Erindringen er bygværk, erindringen er ruin

Fine, underspillede og melankolske noveller fra Camilla Christensen.

Noveller
Camilla Christensen
MERE VED JEG IKKE

108 sider, 249,95 kr.

Samleren


B97896654Z.1_20140612173312_000+GD6DJB7S.1-0.jpg

”Mere ved jeg ikke” er en samling med 13 korte noveller, der kredser om nutiden mellem erindringen og døden, fortiden og fremtiden. De synes fortalt af den samme kvinde, der aldersmæssigt må befinde sig et sted i den senere ende af det, vi kalder midaldrende. Med en gennemgående hovedperson og fortæller, med en gennemgående tone af melankoli og den samme underspillede fortællestil er novellesamlingen også en slags roman – hvor vægten gradvist flyttes fra fortiden mod nutiden og fremtiden, den uafvendelige.

Retten til erindringen

De første noveller handler om tidlig barndom, om at erindre tidlig barndom, ja vel om retten til sine erindringer på trods af, hvad en mor eller slægtsforsker mener at vide:

»Ingen har fortalt mig det, og der findes ikke noget fotografi« lyder afslutningen på ”Møder”, den første tekst. Ikke noget fotografi, nej, men så er der jo litteraturens uopløselige blanding af fiktion og erindring til at tegne præcise billeder af en noget utryg opvækst på landet i 60’erne og 70’erne.

»Jeg kan ikke huske de ture, men jeg husker dem, og hvis jeg ikke husker dem, opfinder jeg dem, drømmer jeg dem frem, for ingen har fortalt mig om dem, og der findes ingen fotografier,« lyder det da også lidt ind i den næste novelle, ”Substantiver”. Titlen henviser til fortællerens mormor, der dels evigt bandende holder sammen på en dysfunktionel familie, dels ordner virkeligheden mere generelt ved at oplyse navnene på alle ting. Lidt senere igen konstateres det: »Erindringen er bygværk, erindringen er ruin.«

Før mørket

I en række af novellerne finder vi hovedpersonen sammen med skiftende herrer af et mindre udvalg. Der er en egen mangel på virkelig kontakt mellem hende og de to-tre stykker, hun synes at have været samme med over længere tid. Efterhånden kommer også en voksen datter til. Vores navnløse fortæller husker sin barndoms familieliv, men gengiver kun indirekte sit eget (eller måske sine egne) forsøg med den livsform.

Og mod slutningen handler det så meget direkte om døden, om det at se og måske pleje nærtstående, der er på vej ind i det store mørke, og om selv at kunne se det komme. Med en for samlingen karakteristisk teknik er omkvædet i den sidste novelle en varieret gentagelse af sætningen han (eller nogle gange jeg) »er heller ikke død i nat.«

Det lyder måske alt sammen noget deprimerende, men det er det ikke, tværtimod. Nok er der tristesse og midtvejsmelankoli i den nøgterne optegning af det liv, der nu engang blev, som det blev, men selve den kunstnerisk vellykkede genfortælling peger insisterende og trods alt optimistisk ind i det erindrende nu mellem den fortid, der er så både uafviselig og flygtig, og mørket for enden af gangen.

Anmeldelse af Maja Elverkilde - Det dør man af

27-05-2014: Maja Elverkilde når vidt omkring i sine menneskekyndige noveller, der folder sig ud i fantasifulde variationer over kendte tematikker. Læs artikel

Anmeldelse af Julian Barnes - Puls

01-05-2014: Kortslutninger: Alt for længe har novellegenren levet en stedmoderlig tilværelse i litteraturen. I sin mesterlige nye samling beviser Julian Barnes de korte fortællingers uundværlighed. Læs artikel

Anmeldelse af Ida Jessen - Postkort til Annie

19-08-2013: Engang rasede Ida Jessens kvinder, når de blev afvist. Her resignerer de. Det kvindelige behandles med sval ironi i hendes vellykkede nye novellesamling. Læs artikel

Anmeldelse: Andre mennesker

22-01-2009: George Blecher, der har et særligt tilhørsforhold til Danmark, forsøger sig i novelle-genren. Læs artikel

Anmeldelse af Peder Frederik Jensen - Banedanmark

26-02-2014: Peder Frederik Jensens noveller kører på skinner. Det er godt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...