Augustina Bessa-Luís: 7 korte

Noveller

Augustina Bessa-Luís:

7 KORTE

Oversat fra portugisisk af Jorge Braga

112 sider, 250 kr.

Ørby

Er udkommet

Jeg opdagede det først, da jeg sad i toget: Bogen ”7 korte” var ikke sprættet op. Jeg måtte bede stewarden om en plastikkniv og ærgrede mig over, at den lille, fine bog skulle skamferes på den profane måde.

Men den forsvandt, ærgrelsen, da jeg begyndte på den første novelle. Ligesom alle lydene omkring mig forsvandt. Jeg blev opslugt, pirret, betaget. Forsvandt ind i et univers, som vist må kaldes sælsomt.

Den portugisiske, nobelprisnominerede forfatter Augustina Bessa-Luís fyldte 88 år den 15. oktober. Novellesamlingen er en fødselsdagshyldest til forfatterinden, der efter flere blodpropper ikke længere kan skrive.

Alvorlig og skæmtende

Den rummer noveller, som har været udgivet før - den ældste er fra 1971 - og som netop derfor kan bruges som en delikat smagsprøve på hendes lange, spændende og udfordrende forfatterskab.

Novellerne er bestemt ikke let tilgængelige. De er på en gang allegoriske og realistiske, eventyrlige og dagligdags, alvorlige og skæmtende, gammeldags og moderne.

Ordet rokoko-minimalistisk falder mig ind, uden at jeg kan forklare hvorfor. Det udspringer formodentlig af den yndefulde måde, hvorpå de yderst enkle situationer skildres og dermed forvandler sig til små filosofiske stykker om livet og kærligheden og de skæbnevalg, som træffes undervejs og bøjer tilværelsen i uforudsete retninger.

Man fornemmer en skælmsk distance bag de alvorlige temaer. Som om Augustina Bessa-Luís for længst har gennemskuet enhver menneskelig begrænsning og nu spidder den til forundring for og belæring af de lykkeligt uvidende.

Omkring kærligheden

Hos denne forfatterinde er en rotte en rotte, og så alligevel? Som den humoristiske og skarpe novelle ”Rotten” lader ane, kan skadedyret lige så vel være den syndebuk, som redder et falleret ægteskab eller åbner en flugtmulighed. Det har vi hørt før, sandt nok, men næppe så elegant beskrevet som her.

Kærligheden fylder meget i novellerne, og også den angribes med en ironisk tvetydighed, som sætter spørgsmålstegn ved hævdvundne udsagn som eksempelvis udtrykket »kærlighed ved første blik«.

Det sker i novellen ”Kameliadamen” om Fanny, der forlader sin højtelskede mand, fordi hun når frem til »at én gang skilt fra sine efterligninger tåler kærligheden ikke sammenligninger.« Det er en højst krævende sætning, men ikke desto mindre voldsomt fascinerende.

Og sådan er det hele vejen igennem: Novellerne i ”7 korte” er umådeligt dragende i hele deres dybe uudgrundelighed.