Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Arthur Conan Doyle - Fare -.. | bog.guide.dk

Conan Doyle uden Sherlock Holmes

Science fiction: Veldrejede historier, charmerende anakronismer og ægte begejstring for naturvidenskabens muligheder. Brug sommeren til at stifte bekendtskab med de glemte science fiction-historier fra mesterdetektivens far.

Science Fiction
Arthur Conan Doyle
FARE – OG ANDRE SCIENCE FICTION-NOVELLER
Udvalgt og oversat af Niels Dalgaard
298 sider, 298 kr.
Science Fiction Cirklen
Er udkommet
 

I tiden omkring sidste århundredskifte var der en massiv og hurtigt voksende efterspørgsel efter let tilgængeligt læsestof. Der var kommet langt flere læsere end tidligere på grund af skolereformer i både Storbritannien og USA. Industriel papirfremstilling og rotationspresser havde gjort tekstfremstilling hurtig og billig, og fritid og pendling til og fra arbejde skabte et nyt kæmpestort marked.

To af de forfattere, der greb muligheden, var den britiske læge Arthur Conan Doyle (1859-1930) og den amerikanske advokat Erle Stanley Gardner (1889-1970): Skaberne af henholdsvis Sherlock Holmes og Perry Mason.

Mens Doyle konsoliderede den klassiske gåde-krimi, lagde Gardner grundstenen til retssals-thrilleren. Om det var, fordi de ikke som henholdsvis læge og advokat formåede at trække klienter eller patienter ind i butikken, eller om det var, fordi de egentlig bedst kunne lide at skrive historier og ubevidst signalerede det så kraftigt, at klienterne og patienterne valgte dem fra, er uvist.

Men sikkert er det, at de begge blev grebet af mulighederne inden for massekommunikeret, trykt underholdning.

Helten, der ikke måtte dø

Mens Gardner holdt sig nogenlunde inden for temaerne forbrydelse, efterforskning og retsforhandlinger, anvendte Doyle en noget større og mere farverig palet. Han anså først og fremmest sig selv som forfatter af historiske fortællinger, men var ikke bleg for at bidrage til, hvad læserne efterspurgte inden for navnlig romantisk og sensationspræget fiktion.

Doyle opfandt sin private efterforsker Sherlock Holmes i ”A Study in Scarlet” (”En studie i rødt”) i 1886. Det blev begyndelsen til i alt fire Holmes-romaner og 56 noveller.

Doyle måtte også sande, at publikum ikke bare accepterer en fiktiv helts endeligt, når forfatteren er træt af ham. Da Doyle havde ladet Holmes forsvinde ned i Reichenbach-vandfaldets frådende vandmasser i ”The Final Problem” i 1893, måtte han, stærkt presset, lade den allerede mytologiserede opdager genopstå i 1901 klar til en ny omgang med Londons og verdens forbrydere indtil sidste optræden i 1927.

Doyle havde nok skelet lidt til den forfatter, der egentlig skabte gåde-krimien, amerikaneren Edgar Allan Poe. Poe havde ladet sin pariser-detektiv C. Auguste Dupin aflæse tegn omkring en forbrydelse, der kunne bringes til at danne et mønster. Doyle havde også lyttet omhyggeligt til sin lærer under medicinstudiet i Edinburgh, Joseph Bell, der rådede til at iagttage detaljer for så at slutte til helheder. Det er fra Poe og Bell, at den berømte ”deduktion”, der mere korrekt er ”induktion”, stammer.

Vilde med videnskab

Men Doyle betragtede blot sine Sherlock Holmes-historier som en lille del af det øvrige forfatterskab. En del af det var viet til en genre, der var under stærk udvikling i tiden: science fiction.

Naturvidenskaben, som vi kender den i dag, var i gang med at markere terrænet i netop de år, da Doyle var aktiv. Ja, faktisk skiftede fysik-paradigmet fra Newton til Einstein og Bohr omtrent samtidig med pausen i Holmes-historierne. De anvendte tekniske videnskaber kunne skabe mirakler, og folk var vilde med at høre om det.

Den engelsk digter Percy Bysshe Shelleys kone, Mary, havde udgivet sin bog om Frankenstein og hans teknologi-baserede uhyre i 1818. På den anden side af kanalen havde Jules Verne (1828-1905) i århundredets sidste halvdel skrevet om fremtidens maskiner og opdagelsesrejser.

Doyle kunne altså koble sig på en genretradition, der både nød bred anerkendelse i kølvandet af den industrielle og videnskabelige dynamik, og som havde nogle klart sensationelle og dermed læserfascinerende aspekter.

Doyles science-fiction-historier er skrevet ind imellem alt det andet i perioden 1880 til hans død.

De er også i stigende grad viet til spiritisme, som Doyle i stigende grad blev interesseret i, navnlig da han havde mistet nærtstående slægtninge.

Ankermanden i den danske Science Fiction Cirklen, Niels Dalgaard, har samlet de fortællinger, der lidt løst grupperer sig omkring science-fiction-motiver, fra Doyles store og spredte produktion. Der er ni noveller og en noget længere novella, ”Maracot-dybet”.

Sidstnævnte er en af de senere Doyle-historier, og den sender læseren af sted på en rejse med dykkerklokke ned i Atlanterhavets dyb syd for De Kanariske Øer sammen med tre videnskabsmænd. Da forbindelsen til moderskibet pludselig brydes, venter den sikre død på de tre eventyrere. Men på bunden har efterkommere af den sunkne by Atlantis tilpasset sig dybderne. Det bliver der en hårrejsende og – naturligvis – også en romantisk historie ud af.

Charmerende tidsbilleder

I de øvrige historier er der både gigantiske kødædende planter, levende mumier fra den ægyptiske oldtid, flyvende maskiner, der udforsker de ukendte højders mystiske trusler, personlighedsombytning og meget andet – alt sammen med en tydelig aura af sen-victorianismens plys og klunker. Og så er der et særdeles informativt efterord af Niels Dalgaard om både Doyle som sci-fi-forfatter og samtidens genreudvikling.

Science fiction har i sagens natur en indbygget hurtig sidste salgsdato. Det gælder også Doyles forsøg i genren. Men de er charmerende billeder af en tid, da teknologi-fascinationen endnu ikke var udfordret af ideer om grænser for vækst og økologiske bekymringer. Og som alle andre underholdningsforfattere med succes vidste Doyle, hvordan en historie skulle fortælles. Det kan man stadig nyde.

Blå bog

Conan Doyle

  • Sir Arthur Conan Doyle blev født som Arthur Ignatius Conan Doyle i Edinburgh den 22. maj 1859.
  • Han er uddannet læge, men snart tog forfatterskabet over. Han er mest kendt for skabelsen i 1886 af figuren Sherlock Holmes. En figur, som for alvor slog igennem, da historierne blev lanceret i Strand Magazine fra 1891.
  • Han døde den 7. juli 1930.

Anmeldelse: Philip K. Dick: De filmatiserede historier

19-12-2011: ”De filmatiserede historier” er en sjusket og unødvendig udgivelse af næsten alle den amerikanske kultforfatter Philip K. Dicks filmatiserede historier. Læs artikel

Anmeldelse: Mathilde Walter Clark: Grumme historier

29-04-2011: Fald og forvandling går hånd i hånd i Mathilde Walter Clarks velskrevne noveller. Læs artikel

Anmeldelse af Søren Lind - Mænd i stykker

15-10-2014: Søren Linds modbydeligt velskrevne noveller føles som at få stukket en finger i halsen. Læs artikel

Anmeldelse af Margaret Atwood - Maddadam

20-09-2014: Margaret Atwoods science fiction-troldspejl udøver civilisationskritik med rigtige meninger og – heldigvis – en forløsende humor. Læs artikel

Anmeldelse af Julio Cortázar - Parkernes kontinuitet og andre noveller

01-08-2014: Med en fornem oversættelse af Julio Cortázars noveller får danske læsere nu mulighed for at møde det tredje navn i en argentinsk trio af fantastiske fortællere. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...