Amos Oz: Scener fra en landsby

Noveller

Amos Oz:

SCENER FRA EN LANDSBY

Oversat fra hebraisk af Hanne Friis

252 sider, 249 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG

»Der er temaer og motiver, som en forfatter vender tilbage til igen og igen, fordi de formentlig kommer fra hans sjæls rod,« siger bibliotekaren i landsbyen Tel Ilan, som er rammen om de fængslende og sælsomme noveller i ”Scener fra en landsby”.

Hun taler generelt, men det kunne være møntet på Amos Oz, der således indirekte kommenterer sit forfatterskab. I alle sine bøger kredser han om det jødiske folks skæbne, forholdet mellem arabere og jøder, ulykkelig kærlighed, historiske fortrængninger og dødslængsler.

Læser man hans store selvbiografi, ”En fortælling om kærlighed og mørke”, ser man, at alle temaerne ligger som kim i hans barndom og ungdom for senere at folde sig ud i talrige varianter.

Bag murene

Hans nyeste bog indeholder otte noveller, som tilsammen skaber en slags kollektiv roman.

Hoveddørene listes op hos en række mennesker og afslører, hvordan der bag de tilforladelige husmure udspiller sig små intense, ofte konturløse dramaer båret af eksistentielle, politiske og følelsesmæssige dilemmaer.

Amos Oz, der bor i en landsby på kanten til ørkenen, hævder, at man altid kan finde havet i en lille dråbe vand. Tilværelsen i en lille by vil i det væsentlige altid afspejle tilværelsen i al almindelighed.

Når den 17-årige Kobi Ezra lider under sit begær til den modne Ada, deler han lidelse med talrige jævnaldrende. Når borgmesterens kone pludselig forsvinder uden varsel, er det et klassisk, verdensgældende mareridt. Når jeg-personen i ”De syngende” drages mod selvmordet, repræsenterer han en evigtgyldig erfaring.

Som mikrokosmos så makrokosmos, men naturligvis er der indimellem specifikt israelske erfaringer, som Amos Oz formidler med stor munterhed. ”De gravende” handler om et brokkehoved af en gammel jøde, der ironisk nok deler en paranoid erkendelse med en af sine yndlingsaversioner: Den arabiske lejer i baghaven.

Det er vist også kun en jødisk forfatter, der bruger udtrykket »at sælge noget for en ret linser«.

Strejf af eventyr

Novellerne er realistiske, men de er samtidig absurde. Det giver dem et krydret strejf af eventyr og allegori og betyder, at slutningerne løbe ud i forvildede gåder og dunkle anelser.

Bl.a. er der mange såkaldte metonymier: Ben, som af sig selv forvilder sig ind i labyrintiske gange, glemte frakker og tørklæder, som optræder i stedet for deres ejere, adresseløse pakker og drømme, som forveksles med virkeligheden.

I den lille by, hvor alle kender alle, lurer fremmedgjortheden bag hver cypres. Det fortrolige adskilles kun fra det fremmede af en tynd skillevæg og omvendt. Det bliver synligt netop dér, hvor virkeligheden slår over i et surrealistisk scenario og afslører et menneskes svaghed. Som det sker for den pengegriske ejendomsmægler, der lader sig lulle i søvn nede i dybet af en kælder.

Det forlyder, at nordmændene ikke læser Amos Oz, fordi de er så kritiske over for Israel. Hvordan kan man ikke læse Amos Oz, en af verdens mest betydelige forfattere?

I ”Scener fra en landsby” griber han atter en gang han ud efter nuancerne og læser verden i hele sin kompleksitet, så man flytter sig og fryder sig i ét hug.