Anmeldelse: Alice Munro: Fjendskab, venskab, ægteskab

Noveller

Alice Munro:

Fjendskab, venskab, ægteskab

Oversat fra engelsk af Ida Jessen og Gudrun Jessen

374 sider, 349 kr.

Gyldendal

Det er ikke alt, man ser komme. Som f.eks., at Gyldendal nu udgiver den pragtfulde novellesamling ”Fjendskab, venskab, ægteskab” fra 2001, fremragende oversat af Ida og Gudrun Jessen. Hvilken behagelig overraskelse. Hvilken foræring.

Alice Munro er virkelig et navn, som kalder de største forventninger frem hos læseren og opfylder dem.

Jeg læste hende første gang i 2010, da ”Væk” udkom herhjemme og blev øjeblikkeligt grebet. Hun skriver på en gang nøgternt og fyldigt, alvidende og intetanende, realistisk og konstrueret. Alt sammen i et forsøg på at vise, hvordan tilfælde, skæbne og vilje spiller sammen på den mest besynderlige måde i et livsforløb.

Ikke noget facit

”Fjendskab, venskab, ægteskab” - i den engelske udgave ”Hateship, Friendship, Courtship, Loveship, Marriage” - indeholder ni lange noveller. De er optaget af relationer og afsøger diskret de udviskede zoner mellem før og nu.

Hvad skete der dengang, hvad sker der nu, og er der på nogen måde en sammenhæng? Der er ikke noget facit, ingen lysende pointe, ingen markeret morale. Alice Munro skildrer svarene på spørgsmål, som man end ikke anede eksistensen af, og stiller nye, hvor man mindst venter det.

Perifere mellemspil bliver til forspil, omveje bliver til hovedveje og bifigurer til hovedpersoner, når novellernes figurer sendes ind i tilværelsens uransagelige centrifuge.

Snubler over sig selv

Da husbestyrerinden Johanna rejser vestpå med et læs citron-olierede ahornmøbler iklædt en smuk, ny kjole - »det bliver nok den kjole, jeg skal giftes i,« som hun overmodigt siger til ekspedienten - sker det takket være to teenagepigers ondsindede spøg. Men i Alice Munros univers kan stærke kvindedrømme under de rette forhold sætte virkeligheden skakmat, så den, der ler sidst, ler bedst. Og lykkeligst.

I det hele taget snubler personerne ofte over sig selv, deres overbevisninger, holdninger, idealer eller planlægning. Det er et genkommende motiv, at virkeligheden hyppigt tager en helt andet retning end den, der var kalkuleret med, med det resultat, at den enkelte står tyndhudet og ubeskyttet tilbage.

Det sker f.eks. i novellen ”Bjørnen gik over bjergets top”, hvor Grants demente hustru flyttes på plejehjem, hvorefter hun forelsker sig i en af de andre beboere. Han bliver jaloux, men det hjælper ikke.

Hun genkender ham ikke, eller måske gør hun og driller blot ægtemanden, som har en stribe affærer bag sig. Da han endelig tager konsekvensen, rammes hun af et øjebliks klarsyn og ser ham som den, hun altid har elsket. Men for sent.

Sproglige overraskelser

I ”Fjendskab, venskab, ægteskab” udspiller utroskaben, bedrageriet, kærligheden og sværmeriet sig i intervallerne mellem det anede og det erkendte og i vadestedet mellem beslutning og handling. Det lyder kompliceret, men Alice Munro skriver overraskSende enkelt - med skønne sproglige overraskelser - og novellerne er ikke på nogen måde ufremkommelige.

Elsker man at færdes i eksistensens vildnis, vil man elske ”Fjendskab, venskab, ægteskab”.