Med blik for Danmarks forandring

Der skulle 35 år som romanforfatter til, før Jens Smærup Sørensen nåede frem til at vinde Boghandlernes Gyldne Laurbær. Rent litterært kunne det lige så godt være sket for flere årtier siden, for romaner som ”Skoven nu”, ”Mit danske kød” eller ”Katastrofe”. Ikke mindst sidstnævnte, som stadig er den bedste og grummeste danske roman om hvad der blev af 68-generationen, ikke den berømte inde fra storbyerne og universiteterne, men dens mere anonyme elementer længere ude.

Imidlertid er det først med ”Mærkedage”, som udkom i marts i fjor, at Smærup Sørensen endelig har fået det brede gennembrud på bestsellerlisterne, han ellers som få andre nulevende danske prosaister har fortjent.

Den 61-årige cand.phil. i dansk mestrer i særklasse, og med de mest raffinerede sproglige virkemidler, at skildre de tilsyneladende små forandringer, typisk blandt fåmælte danskere langt udenfor storbyerne, som kan vise sig at blive til mentale lavineskred.

Masser af anerkendelse

Forfatterkollegernes og kritikernes anerkendelse har han ellers fået i årtier, inklusive medlemskab af Det Danske Akademi siden 1995 og samtlige de store officielle litterære priser og hædersbevisninger. Men fordi Boghandlernes Gyldne Laurbær uddeles netop af boghandlerfolket, med daglig nærkontakt til de bogkøbende læsere selv, har den en aura af folkelighed som ingen af landets andre store traditionelle litteraturpriser.

”Mærkedage” er imidlertid ikke blot Smærup Sørensens tilbagevenden til den store roman, der her endda foregår i hans egen hjemby Staun mellem Løgstør og Nibe.

Det er også i mange henseender hans mest ambitiøse roman til dato, hvor han med omdrejningspunkt i en håndfuld familiefester skildrer hvordan to landboslægter, deres omgivelser og levemåder ændrer sig på gennem over et halvt århundrede.

De senere år er Boghandlernes Gyldne Laurbær udelukkende gået til debutanter eller næsten-debutanter, det vil sige navnlig til de mere eller mindre unge, til sensationerne og til de nye ansigter.

Med Smærup Sørensen anerkendes derimod, uanset at prisen gives for et enkelt værk, også nok så meget et samlet forfatterskab, og ét der i sjælden grad genfortæller hvor store forandringer der er sket med nationen.