Tolkien var spionspire

Nye dokumenter afslører, at "Ringenes Herre"-forfatteren, J.R.R. Tolkien, var i lære som spion i tiden op til Anden Verdenskrig. Han takkede dog nej til en fuldtidsstilling hos efterretningstjenesten.

Sammen med en række andre intellektuelle var Tolkien en del af en gruppe, som med base i Bletchley Park, Buckinghamshire skulle knække koder for den engelske efterretningstjeneste i tilfælde af en krigserklæring fra Tyskland.

Det er nu for første gang blevet afsløret i forbindelse med en udstilling på GCHQ, regeringens spionbase i Cheltenham, skriver The Telegraph.

Tilbud fra efterretningstjenesten

Tolkien blev over tre dage i marts 1939 trænet i Government Code and Cypher Schools (GCCS) daværende hovedkvarter i London. Det var blot seks måneder inden krigsudbruddet, og halvandet år før Tolkien udgav sin klassiker "Hobitten".

Forfatteren som desuden var anerkendt lingvist og professor blev efterfølgende tilbudt en fuldtidsansættelse til en årsløn på 500 pund - godt 4.200 kr. - men takkede af uvisse årsager nej.

Ekspert: Han var ivrig

En anonym historiker og ekspert i efterretningstjenestens historie siger til The Telegraph:

"J.R.R. Tolkien er verdenskendt for sine romaner, men hans engagement i krigsindsatsen kommer muligvis som en overraskelse for nogen. Selvom han ikke skrev kontrakt gennemførte, han tre dages træning og var ivrig efter at lave mere. Det forbliver et mysterium, hvorfor han ikke lod sig indrullere. Der er ingen papirer, som kan afsløre et motiv, så vi kan bare formode, at han ønskede at koncentrere sig om sin forfatterkarriere."

Den disposition resulterede som bekendt i "Ringenes Herre"-trilogien, der står som en af 1900-tallets klassikere og fik en større renæssance i forbindelse med Peter Jacsons stort anlagte filmatisering af bøgerne. Tolkien døde i 1973, 81 år gammel.

Anmeldelse: J.R.R. Tolkien: Sagnet om Sigurd & Gudrun

12-12-2010: Tolkiens poetiske gendigtning af et norrønt sagn er mest interessant som forstudie til hele forfatterskabet. ”Sagnet om Sigurd & Gudrun” skal prises for sine mange noter, kommentarer og stilsikre oversættelse. Læs artikel

Nyhed: De har fået Nobels litteratur pris

06-10-2011: Er prisen gået til en dansker? Hvornår blev den udddelt første gang? Få alle svarene her. Læs artikel

Nyhed: Ukendte manuskripter dukket op

16-05-2011: I et arkiv i Manchester er der dukket en lang række hidtil ukendte Burgess-manuskripter op. Læs artikel

Anmeldelse: Peter Boxall (red.): 1001 bøger du skal læse før du dør

03-12-2010: Ideen bag murstensbog med litterære anbefalinger er fin. Udførelsen er væsentligt mindre fin. Læs artikel

Anmeldelse: Sprællevende forfatter-legende

24-11-2010: I år er det 100 år siden at rygterne om Mark Twains død ikke var overdrevne - speciel cd på gaden. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...