Fransk orden til elsket forfatter

Forfatteren bag en af de seneste års største bog- og film-eventyr har af præsident Sarkozy modtaget en af Frankrigs fornemste ordner.

Skurken i Harry Potter-eventyrerne hedder Voldemort. Det er fransk og oversat betyder det noget i retning af "flugt fra døden".

Derfor skyndte forfatteren J.K. Rowling sig i går at forsikre Frankrig, at hun intet har imod franskmænd selvom hendes grummeste skurk bærer et fransk navn.

Hun det i den takketale, som hun holdt, da landets præsident Nicolas Sarkozy havde givet hende en af Frankrigs fornemste ordner. Æreslegionen.

"Jeg takker mine franske læsere for ikke at have taget anstød af, at jeg har givet min onde figur et fransk navn", sagde hun blandt andet - og det på flydende fransk.

Fransk tipoldefar

Dette er ikke helt tilfældigt, idet hendes tip-oldefar var franskmand og kæmpede i Første Verdenskrig. For sin indsats modtog også han i 1924 Æreslegionen.

"Jeg tror, at det ville have glædet ham, at dette er den anden Æreslegion i familie og at de bøger, som hans efterkommer har skrevet har bragt glæde til hans fødeland."

Ordenen, der blev indstiftet af Napoleon Bonaparte i 1802 har mange grader. Den fineste er "Chevalier de l'ordre de la Legion d'honneur", og det var denne ridder-orden J.K. Rowling fik overrakt af Sarkozy.

Har du kommentarer til guide?

Galleri: Roman

Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...
TekstlinksAnnonce