Artiklens emner:
Find mere om:
Bestseller (valgte)
J.K. Rowling (valgte)

Potter-mor jordede leksikon

J.K. Rowling har vundet sagen mod forlægger og forfatter til omfattende Harry Potter-leksikon.

Det hele begyndte så godt.

Steven Vander Ark faldt pladask for Harry Potter og grundlagde en dedikeret og engageret fan-side, der meget hurtigt fik så meget vind i sejlene, at det blev en fuldtidsbeskæftigelse for ham.

Ark blev ofte interviewet i amerikanske og internationale medier som Potter-ekspert, og selv J.K. Rowling anerkendte og skamroste hans webside, som hun kaldte den bedste fan-side på nettet.

Men alt dette er historie nu. Det varme forhold mellem Vander ark og Rowling er historie.

Et leksikon kom i vejen.

Udgivelse bremset

Steven Vander Ark indgik et samarbejde med forlaget PDR Books i Michigan om udgivelse af et meget omfattende Harry Potter-leksikon. Det skulle have været på gaden i november 2007, men inden havde J.K. Rowling pudset sin hær af advokater på Ark og forlaget.

J.K. Rowling mente, at hendes ophavsret var krænket - og meddelte, at hun selv havde planer om at udgive et lignende leksikon. Efter at sagen havde været for retten i april, var hun ikke længere helt sikker på, om hun nogensinde vil udgive leksikonet, selvom hun har viljen.

Dommeren har først nu truffet sin afgørelse:

Leksikonet kan ikke udkomme.

Uoprettelig skade

Dommeren, Robert Patterson, siger blandt andet i sin kendelse, at en udgivelse af leksikonet ville skade J.K. Rowling uopretteligt som forfatter.

Efter afgørelsen siger en lettet J.K. Rowling, at hun rejste sagen for at beskytte sine rettigheder som forfatter. Hun har fra begyndelsen repekteret, at de fleste af informationerne i leksikonet var tilgængelige på Arks website, men hun sætter grænsen ved en bog udgivelse.

"Der er udgivet mange bøger, der tilbyder unik indsigt i Harry Potters verden. Leksikonet er kun en af dem".

Har du kommentarer til guide?

Galleri: Biografi

Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...
TekstlinksAnnonce