J.K. Rowling har tidligere kaldt beskyldningerne om at plagiere for absurde. Det samme har hendes forlægger og hendes advokat, der nu anmoder højesteret om at afvise sagen endnu inden det første mulige retsmøde er holdt. Foto: AP
Behandlingen af sagen mod forfatteren J.K. Rowling rejst af arvinger efter forfatter, trækker i langdrag.
Arvingerne efter Adrian Jacobs fastholder, at Rowling har planket plottet i “Harry Potter og flammernes pokal” fra “The Adventures of Willy the Wizard”, som Jacobs fik udgivet i 1987.
Den påstand er blevet afvist utallige gange af hendes forlægger, af forfatteren selv og af hendes advokat, der igen i denne uge gav møde i højesteret i London.
Advokaten - John Baldwin - bad endnu engang retten om at afvise sagen, som han - ligesom J.K. Rowling - kalder for absurd.
I følge Financial Times understregede advokaten, at J.K. Rowling på ingen møde har kopieret klagerens værk.
Bøgerne er - sagde advokaten - meget forskellige. Derfor udtryk for en livlig fantasi at hævde at Potter er baseret på "Willy The Wizard".
"Vi viger ikke tilbage for at hævde, at beskyldningerne er en skandale. Og de skulle aldrig have været fremsat", sagde Baldwin.
Adrian Jacobs var på et tidspunkt en succesrig advokat og forretningsmand med en betydelig millionformue. I 1987 fik han et slagtilfælde og gik for anden gang i sit liv personligt konkurs i 1991.
Syv år senere døde han syg og ludfattig på et plejehjem i London.
Under sit indlæg i retten langede Rowlings advokat voldsomt ud efter Jacobs og hans arvinger.
Om "Willy The Wizard" sagde han, at den er "meget, meget dårligt skrevet" og han kaldte familiens nuværende webside for "næsten ulæselig".


