Århundredet, da demokratiets rødder blev lagt

PETER HENNINGSEN OG ULRIK LANGEN:

HUNDEMORDET I VIMMELSKAFTET - og andre fortællinger fra 1700-tallets København

288 sider, ill., 300 kr.

Jyllands-Postens Forlag

Er udkommet

ULRIK LANGEN (red.):

1700-TALLET - Parykker, profit og pøbel

208 sider, ill., 250 kr.

Politikens Forlag og ”Golden Days”

Er udkommet

1700-tallet forekommer mange fjernt, men nu gør forfatterne bag to forskellige værker, begge med lektor Ulrik Langen, Syddansk Universitet, som førende historiker, en kraftindsats for at gøre det levende for os alle sammen.

I ”Hundemordet i Vimmelskaftet” gør Langen og hans medforfatter Peter Henningsen sympatisk rede for deres program: Historien er ikke kun en analyserende og fortolkende videnskab - den er i lige så høj grad en fortællende videnskab.

Som følge heraf består deres bog af netop fortællinger, hvori forfatterne beretter løs og fører læseren gennem ellers ofte skjulte og lidet tiltalende miljøer, som datidens København var stærkt præget af.

Som i titelhistorien om den portugisiske gesandt i Danmark, der i 1783 under sin spadseretur havde en voldsom oplevelse, da han og hans frue så deres elskede hund blive slået ned på det grusomste af tre beskidte, aggressive fyre, der også havde fem-seks andre hunde på samvittigheden.

Der graves i dybden

Sagen udviklede sig diplomatisk og endte på skrivebordet hos grev A.P. Bernstorff, der betonede over for politimyndighederne, at der skulle skrides ind mod synderne - den mest aggressive straffedes da også med anbringelse i gabestokken på Gammeltorv.

Men her standser historikerne ikke: De graver i dybden og beretter stadig levende og indgående om det besværlige samfundsproblem, som byens mange bidske hunde må have været.

Herefter blev løsgående hunde slået ned i stribevis. Senere skete det kun i hundedagene.

På tilsvarende vis kommer bogen omkring fænomener som byens (manglende) renlighed, prostitutionen, der som alt andet var klassedelt, omkring falskspillere og andre svindlere i stor stil og omkring mange andre sider af byen på vrangen.

Hertil kommer en fængende skildring af ”Pøbelen i Færgestræde” i 1781, en demonstration, der mageligt slår 18. maj-balladen på Nørrebro 1993 i voldsomhed.

Nej, vor hovedstad var ikke særlig rar at være i dengang.

10 aktuelle synsvinkler

Et særdeles facetteret billede af århundredet får man i den overdådigt illustrerede ”1700-tallet”, som Golden Days-festivalen er medudgiver af. Den flot udstyrede og layoutede bog rummer 10 skribenters yderst velskrevne bud på århundredet ud fra lige så mange stadig aktuelle synsvinkler.

Thomas Lyngby lægger for om begrebet iscenesættelse - 1700-tallets stræben efter perfektion og kunstfærdighed - mens Heidi Laura belyser nysgerrighed, som her vil sige stræben efter nye filosofiske og videnskabelige erkendelser, eksempelvis bibelkritik.

Thomas Bredsdorff skriver om utopierne, menneskets begyndende skabelse og planlægning af tilværelsen som under ”Revolutionen i Gentofte”, da landboreformerne blev gennemført her.

Præget af grådighed

I det næste essay om tro dementerer Thorkild Kjærgaard, at 1700-tallet var en afkristningens epoke, og han hævder, at kristendommen hverken var i konflikt med naturvidenskaben eller erotikken.

Mere kontant var tiden stærkt præget af grådighed og lignede vor tid godt ved sin kosmopolitiske kultur, fremhæver Peter Henningsen, mens Maria Helleberg hæfter sig ved lyst, eksemplificeret ved tidens store dille, maskeraderne.

Peter Tygesens emne er lighed: Selv negre blev betragtet som ligeværdige mennesker.

Derimod ikke kvinderne, hvis manglende frihed Anne-Marie Mai giver meget malende eksempler på, hvorefter Ove Korsgaard tager sig af begrebet dannelse: tilegnelsen af oplysning gennem ytringsfriheden. Folket skulle sættes i stand til at blive selvkørende uden formynderi.

Ikke mindst hermed peger 1700-tallet fremad. I denne fortræffelige bog mærker vi kimen til mange vor tids værdier.