Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Tristram Hunt - Ten Cities that.. | bog.guide.dk

Fra Boston til Bridgetown

Storhed og fald: Den britiske historiker og politiker Tristram Hunt skildrer det nu hedengangne imperium ved at besøge 10 markante tidligere kolonibyer. Det er en fremragende bedrift.

HISTORIE
TRISTRAM HUNT
Ten Cities that made an Empire

544 sider, 25 britiske pund.

Allen Lane


B971320047Z.1_20140828194625_000+GS3F8NH5.1-0.png.jpg

Indimellem erindres vi alle om, at der har eksisteret noget, der hed Det Britiske Imperium – når der eksempelvis igen er ballade om, hvilken stat Gibraltar eller Falklandsøerne hører til. Eller når der som for nylig afholdes Commonwealth-idrætslege i Skotland.

Men hvad siger ord som imperialisme – eller imperium, som det kaldtes, før det kom til at hedde The Commonwealth i 1931 – mon nogen i dag?

Det er der ikke enighed om i Storbritannien, hvor der udkommer den ene bog efter den anden om The Empire, og hvad det betød for historiens gang. Diskussionen har ikke mindst været livlig, efter at Storbritannien i 1997 med stor festivitas og et kæmpeopbud af kongelige og politikere gav afkald på ”Østens perle”, den britiske kronkoloni Hongkong, og overdrog den til det kommunistiske Kina.

Meget passende indleder Tristram Hunt sin nye, yderst velskrevne og faktamættede bog ”Ten Cities that made an Empire” med en skildring af imperieeventyrets slutningsceremoni. Da prins Charles kom tilbage til kongeskibet ”Britannia” i Hongkongs havn sukkede han – ifølge London-avisen Daily Mail: »Det var så afslutningen på Imperiet.«

The Economist, det liberale ugemagasin, der er udkommet under det meste af imperiets tilblivelse, nøjedes ikke med at sukke:

»Aldrig før har Storbritannien overdraget en koloni til en kommunistisk magt, der ikke engang foregiver at respektere konventionelle demokratiske værdier.«

Godt eller ondt Imperium?

Efter indledningen om afgivelsen af Hongkong refererer Hunt to modsatte historikersynspunkter:

Først den konservative engelske Harvard-professor Niall Ferguson:

»Ingen organisation har gjort mere for at fremme fri bevægelse af varer, kapital og arbejde end Det britiske Imperium i det 19. og 20. århundrede. Og ingen har gjort mere for at indpode britiske normer for lov, orden og styreform i verden.«

Dernæst den venstreorienterede journalist Richard Gott, fremtrædende medarbejder ved The Guardian til 1994, da han blev fyret for hemmelige kontakter med KGB:

»Herskerne i Det Britiske Imperium vil en dag blive erindret på linje med diktatorerne i det 20. århundrede som ophavsmænd til forbrydelser mod menneskeheden i et uhørt omfang.«

Tristram Hunt står imellem de to nævnte historikere og læner sig op ad endnu en engelsk historieprofessor i USA: Linda Colley fra Princeton University. Hun mener, at vi skal holde op med at anskue Imperiet som ”godt” eller ”ondt”:

»I stedet skal vi tænke intelligent og undersøgende om Imperiets mange og væsentlige paradokser og tage i betragtning, at fænomenet stadig er hos os i forskellige udgaver.«

Kultur og arkitektur

I første omgang kan det undre, at Tristram Hunt ikke ligger på linje med imperialismekritikeren Richard Gott, for Hunt har siden 2010 været Labour-medlem af det britiske underhus og er tilmed i dag ”skyggeundervisningsminister”, hvilket indebærer, at han bliver Storbritanniens undervisningsminister, hvis Labour vinder næste underhusvalg.

Han er en produktiv historiker og har gjort en smuk akademisk karriere og underviser på Londons Universitet.

Men Labour er ikke i dag det samme parti, som da premierminister Clement Atlee i årene efter 1945 begyndte at opløse Imperiet, mest markant ved at løsgøre Indien (der dog forblev et Commonwealth-land), og Hunt går meget fornuftigt i gang med at undersøge, hvordan imperialismen virkede i praksis uden generelt at forsyne den med mærkaterne ”good” eller ”bad”.

Han koncentrerer sig om 10 vigtige byer i Imperiet – næsten alle Commonwealth-byer i dag. Først Boston, førende by i det imperium mod vest, som oprindelig var målet for britisk kolonipolitik og blev førende i det oprør mod koloniherredømmet, som i 1770’erne førte til dannelsen af USA.

Bedre gik det med Bridgetown på Barbados, hvis imponerende sukkerproduktion bragte sødme til briternes teborde. Dog kun ved hjælp af masseimport af slaver fra Afrika, der blev udsat for den grusomste behandling – bestemt en af de meget slemme sider af imperialismen. Bridgetown, der i dag er en lille, ægte engelskudseende by, var omkring 1740 på størrelse med Boston og New York. Den forblev i Imperiet, modsat Hunts næste stoppested på rejsen, Dublin. For irerne lod sig ikke kue af den indvandrede engelske overklasse, der fik bygget sig nogle smukke georgianske huse – hele vejen dvæler Hunt grundigt ved den arkitektur, der fortsat præger de pågældende byer. Og ved det kulturelle liv – et ærkeengelsk værk som G.F. Handels ”Messias” fik sin første opførelse i irske Dublin.

Opiumskrig og EU

Via Cape Town – aksen for Imperiets sving fra vest til øst og udgangspunktet for Englands kolonirige i Afrika – når Hunt til Indien og tre store imperiebyer: Bombay, Calcutta og New Delhi. Og Hongkong, hvor fortællingen om byen domineres af endnu et skidt element af imperialismen – den britiske import i Kina af opium, som markedet åbnedes for gennem et par krige, der bestemt ikke var nogen pryd for kolonimagten.

Efter et besøg i Australien, i ”Marvellous Melbourne”, slutter rejsen i Liverpool, Englands ”gateway” fra og til Imperiet. Skildringen af Liverpools nedgang og fald – og seneste opgang takket være gode EU-penge – falder sammen med Imperiets samtidige skæbne: Faldet i koloniernes befolkningstal 1945-65 fra 700 mio. til 5 mio. er egentlig ganske sigende.

Imperiets historie er en god historie.

Anmeldelse af Nils Arne Sørensen - Den store krig. Europæernes første verdenskrig

18-02-2014: Historie: Nils Arne Sørensen brød gennem den faglitterære lydmur for 10 år siden med storværk om Den Første Verdenskrig. Trykbølgen følger revideret genudgivelse. Læs artikel

Anmeldelse af Hew Strachan - Første Verdenskrig

28-01-2014: Hew Strachans bog om Første Verdenskrig er i format et lille mesterværk og formidlingsmæssigt et stort. Læs artikel

Anmeldelse af Matthias Bjørnlund - Det armenske folkedrab

12-11-2013: Uomgængeligt: Nyt værk om folkedrabet på armenierne er velresearchet og overlegen historieformidling. Forfatterens brug af samtidens danske kilder og vidner er en ren øjenåbner. Læs artikel

Anmeldelse af Bo Lidegaard - Landsmænd. De danske jøders flugt i oktober 1943

09-09-2013: Historie: Bo Lidegaards bog om jøderedningen i 1943 er velskrevet og medrivende. Men forfatteren lyder påfaldende meget som en embedsmand, og vi slipper ikke for de forventelige paralleller til hans nutidige politiske modstandere. Læs artikel

Anmeldelse: Søren Billeschou Christiansen og Rasmus Hyllested: På den forkerte side

02-01-2012: Denne bog er udkommet med 10 års forsinkelse, men kan alligevel omfattes af et anerkende ”bedre sent end aldrig”. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...