Kulturhistorie
Tristan Donovan: Replay - Computerspillenes historie 1945-2010
Forlaget Herreværelset
349 sider, 607 sider
Oversat af Jack Daniel Groth-Pinnerup
I midten af det 20. århundrede sad der på de amerikanske universiteter grupper af unge mænd, der i stedet for at følge undervisningen hellere ville fremstille de første computerspil. De ville bare have det sjovt, dele med deres venner og tænkte ikke på at tjene penge på deres kreative eskapader.
I de talrige interviews, som den engelske computerskribent Tristan Donovan baserer sin ”Replay - computerspillenes historie 1945-2010” på, er det slående, hvordan den gratis fildeling lige siden den spæde begyndelse har været en indgroet del af computermiljøet.
En lignende tilgang har jo siden været tanken bag så forskellige sites som MySpace, Napster, Facebook - og litteratursiden gutenberg.org.
Man kan spekulere i, om denne fri informationsudveksling som sådan har sin oprindelse i universitetsmiljøerne - ikke i det officielle campusmiljø, men derimod de studerende imellem, når det hurtigt tillærte stof skal afprøves på den virkelige verden.
I hvert fald er den gratis fildeling til stede overalt, hvor der bliver spillet computerspil. I 1980'erne kunne et spil, der var solgt i blot 30.000 eksemplarer til Commodore Amiga, findes i mere end en million hjem.
Kendetegnende er også historien om det dengang ekstreme skydespil ”Doom” fra 1993. Firmaet bag, Id Software, åbnede nemlig for, at spillerne selv kunne tilføje modifikationer - ”mods” - så de selv kunne skabe deres egne baner.
Af samme grund er ”Replay” interessant læsning, samtidig med at underholdningsværdien opretholdes med talrige bizarre anekdoter. Hvad med for eksempel dengang Japan løb tør for 100-yenmønter, fordi arkadeautomaten ”Space Invaders” havde slugt hele landets beholdning?
Til andre tider, som når tvekampen mellem Nintendo og Sega bliver oprullet, falder historiefortællingen i kadence. Dog, er man interesseret i de mere markedsøkonomiske aspekter, er denne ”deathmatch” (for at blive i ”Doom”-sproget) garanteret spændende.
Endelig er det ærgerligt, at ”Replay” ikke er udstyret med flere billeder. Der bliver brugt for mange ord på at beskrive, hvordan spil, konsoller og andet hardware så og ser ud.
Har man ikke i forvejen et overblik over 1980'ernes Commodore 64- og Amiga-spil, de mange forskellige konsoller og nutidens MMO-spil (massively multiplayer online games), kan ”Replay” derfor godt blive tung læsning.
Til en hjælp er bogen dog udstyret med en omfattende ludografi over alle tiders vigtigste spil og en betydelig hardware-oversigt.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



