Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Tim Panduro og Maya Schuster -.. | bog.guide.dk

Internerede pariaer

Det var ikke kun politibetjente, politiske fanger og jøder, der blev sendt i kz-lejre under Besættelsen, men også kriminelle og arbejdsløse. De oversete ofre for nazismen får nu deres historie fortalt.

Historie
TIM PANDURO og MAYA SCHUSTER
DE ASOCIALE. KZ-lejrenes glemte danskere.

286 sider, 250 kr.

Gads Forlag


B971585231Z.1_20141011161252_000+GJHGCCV0.1-0.jpg

Et sted mellem 400 og 500 danske statsborgere blev i efteråret 1944 indfanget af tysk politi og deporteret til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg.

Baggrunden var den tyske besættelsesmagts overfald på det danske politi i september 1944 og fiaskoen med at opstille en reorganiseret dansk politistyrke som lydigt tysk instrument. Kriminaliteten voksede derpå stærkt i danske byer. For at vise, at man gjorde noget ved sagen, deporterede tyskerne derfor nogle mennesker, som de klassificerede som ”asociale” og ”vaneforbrydere” (”Berufsverbrecher”).

I virkeligheden var de deporterede en broget flok af tidligere straffede, sortbørshandlere, arbejdsløse og andre uskyldige, som blot befandt sig på en kaffebar eller et gadehjørne, da tysk politi foretog indfangningen.

Ingen hæder til alfonserne

En tredjedel af de deporterede døde – en højere dødsrate end blandt politiske fanger og politifolk i kz-lejre. Dels udgjorde de ikke noget fællesskab som de andre grupper, dels var de ældre.

Panduro og Schuster har nu lavet den første samlede fremstilling af disse glemte danske ofre for den tyske besættelse. Ikke alene så mange af deres landsmænd skævt til dem under lejropholdet, men deres pariastatus fortsatte efter befrielsen, hvor de ikke fik erstatning som andre ofre for nazismens forbrydelser.

De blev også udelukket fra mindehøjtideligheder, de blev ikke taget med i interviewbøger, og i det hele taget er deres og deres pårørendes historie en trist beretning. Da Folketinget i 1973 behandlede et lovforslag om hædersgaver til nazismens ofre, vendte politikere fra Venstre, De Konservative og Socialdemokratiet sig imod, at de ”asociale” – som de blev benævnt – skulle kunne komme i betragtning. Det var ingen hæder at have været alfons eller lommetyv, som det blev sagt.

”De asociale” er en særdeles detaljeret fremstilling af denne ildesete gruppes skæbne. Den lives op af de interviews og breve, som bruges til at illustrere de mange statistiske oplysninger.

Rod i begreberne

Bogen er skrevet med tydelig sympati for de glemte og uretfærdigt behandlede. Men hvorfor bruger forfatterne – i modsætning til forordets forfatter – de farvede nazistiske begreber ”asocial” og ”vaneforbryder” uden gåseøjne? Det er også lidt pudsigt med kategorierne ”modstandsfolk” og ”kommunister”, der jo ofte var sammenfaldende.

Forfatterne har blandt andet benyttet Folketingstidende som kilde til folketingsdebatter om ”de asociale”, hvilket er fint.

Men hvordan er de dog kommet på den idé, at Venstre-manden Per Federspiel var konservativ?

Anmeldelse af Maria Giacobbe - En europæer ved den store Kims hof

02-12-2013: Maria Giacobbes oplevelser i Nordkorea er lige så bizarre som alle andre historier fra paria-nationen, men bogen bringer ikke meget nyt. Læs artikel

Anmeldelse af Anders Bo Rasmussen - I krig for Lincoln. Dansk blod i Den Amerikanske Borgerkrig

08-11-2014: Anders Bo Rasmussens bog om danske skæbner i Den Amerikanske Borgerkrig er velskrevet og grundigt researchet. Læs artikel

Anmeldelse af Adam Smith - Teorien om de moralske følelser

18-10-2014: Adam Smiths første og temmelig oversete hovedværk foreligger nu på dansk. Læs artikel

Anmeldelse af Anders Agner Pedersen og Jens Aagaard - Det konservative kollaps. Et partis storhed og fald

18-10-2014: Det Konservative Folkeparti er i dyb krise. En ny bog fortæller historien om, hvordan det kunne gå så galt. Læs artikel

Anmeldelse af Martin Zerlang - 1914

01-09-2014: Et prægtigt værk om året, hvor den gamle verden endte, som det oplevedes i København og omegn. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...