Anmeldelse: Tim Jensen, Mikael Rothstein, Jørgen Podemann Sørensen (red.): Gyldendals religionshistorie

Religionshistorie

Tim Jensen, Mikael Rothstein, Jørgen Podemann Sørensen (red.): Gyldendals religionshistorie

768 sider, 549,95 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Der er faglitterære standardværker, der genoptrykkes og opdateres uden nogen egentlig grund. Og så er der dem, der bare må og skal revideres. Det sidste gælder for Gyldendals Religionshistorie, der første gang udkom i 1994 og siden har været regnet for grund- og håndbog til undervisningsbrug og almindelig orientering for folk med interesse i verdens religioner.

De senere års øgede fokus på religion - både asiatisk og nordisk religion, men naturligvis først og fremmest islam og kristendom - har slet og ret gjort en opdatering uundgåelig.

Redaktørerne er stadig de tre religionshistorikere, Tim Jensen, Mikael Rothstein, Jørgen Podemann Sørensen, der hver for sig også bidrager med artikler. Det samme gør desuden en lang række af landets førende religionsforskere samt flere svenske og norske kolleger.

Vi kommer mildest talt vidt omkring i tid og geografi. Fra Horus-fest i det gamle Egypten til vore dages individualiserede nyreligioner som Scientology. Fra buddhismen til Thor og Odin. Alt sammen på godt og vel 700 tætpakkede sider inklusive talrige indbydende illustrationer.

På egne ben

De velskrevne og interessante artikler balancerer fint mellem forpligtelsen til faglig integritet og lysten til at formidle bredt. En af bogens største kvaliteter er den lange indledning, der igen er skrevet af Podemann Sørensen, men som ellers ikke har meget til fælles med den tidligere udgaves mere knudrede fremstilling.

Hvor man tidligere havde nok med at redegøre for en række prominente historikere, filosoffer og sociologers skiftende tilgange til studiet af religion, står man nu i denne reviderede indledning i højere grad på egne ben.

Religion manifesterer sig i ritual (handling), myte (fortælling) og ikonografi (billeder) og defineres kort og godt som iscenesættelse, nærvær og betydning, der rækker ud over menneskelivet. Og hvad der er nok så vigtigt netop ikke blot som en mystisk magt eller en særlig moral. Her er værket befriende moderne.

Artiklerne om kristendom og islam er naturligt nok de tekster, der har gennemgået den største forandring. Her er detaljegraden større. Det er i den forbindelse et scoop, at redaktørerne har engageret en kapacitet som Per Bilde til at forestå en helt ny artikel om kristendommens tilblivelse og ældste historie.

Lidt beklemt

Bilde formidler de senere års tungeste forskning, bl.a. sin egen, i Jesus-bevægelsen og kristendommens spæde etablering som selvstændig religion. Artiklen kaster på blændende vis et nyt og forfriskende lys over ikke bare denne epoke, men kristendommen generelt.

Også islam behandles grundigt og er fint afstemt mellem et fokus på oprindelse, historisk udvikling, rituel praksis, Koranen, forskellen på sunni- og shia-

islam, islam som ideologi og aktuelle emner som karikaturkrisen, kulturmødet og Al Qaida.

Indimellem bliver det hele dog lidt for beklemt, som når vi belæres om, at man ikke kan skære alle muslimer over en kam. Det er lige så sandt, som det er et unødigt, overpædagogisk værn mod et skolde sig på en varm kartoffel. Gyldendals Religionshistorie er bedst, når den lader religionerne tale for sig selv.