Thomas Vilhelm: FILMBYEN

Thomas Vilhelm

FILMBYEN

304 s., 249 kr. (vejl.)

Ekstra Bladets Forlag

UDKOMMER I DAG
Instruktøren, Nikolaj Arcel, ”Kongekabale og ”De fortabte sjæles ø”, opsummerer sit syn på Filmbyen i Avedøre:

»Nimbus står som den ansvarlige og pæne del af Filmbyen. De har en social og mere dansk tilgang til tingene. Zentropa er mere en brølende løve fyldt med vildskab. Det er to forskellige selskaber, som hver har stor kærlighed til det, de laver. Tilsammen kan de dét, man som instruktør gerne vil have.«

Den holdning er han ikke ene om.

Snart sagt samtlige interviewede filmfolk i Thomas Vilhelms bog med den lakoniske og præcise titel ”Filmbyen” deler Arcels synspunkt om Nimbus som repræsentant for det pæne og ordentlige og Zentropa som den store spradebasse i det foretagende, der har vist sig at være af vital betydning for dansk film.

Samtidskultur
Men historien om Filmbyen er ikke blot en fortælling tilbage fra de to selskabers stiftelse i begyndelsen af 1990'erne frem mod etableringen af den egentlige filmby i 1997 og de efterfølgende 10 års succeser og fiaskoer, op- og nedture, ven- og fjendskaber.

”Filmbyen” er et stykke unikt og aktuelt samtidskulturhistorie om - som det argumenteres for i bogen - hovednøglen bag dansk films nationale og internationale succes i de seneste år.

Ultimativ ener
Det er vanskeligt at definere, hvornår eventyret om dansk films såkaldte nye guldalder begyndte, for som så ofte i kunsten, er der tale om en sindrigt sammenhængende årsag/virknings-kæde, hvor det ene skridt indeholder kimen til det næste.

Men det er ikke helt forkert at begynde med Zentropas frontmand, den cigarrygende Peter Aalbæk, der slog sig sammen med dansk films ultimative, excentriske ener, Lars von Trier, og med dannelsen af Zentropa varslede nybrud i dansk film.

Man kunne også se historiens begyndelse på Filmskolen, hvor stort set alle Filmbyens aktører har trådt deres filmiske barnesko, eller i det eksistentielle dødvande, som karakteriserede dansk film i løbet af 1980'erne, indtil dogme-brødrene for alvor tog fat.

Alle til orde
Mulighederne er mange for historien om Filmbyen er en mangefacetteret størrelse, der på ingen måde kan koncentreres i det dualistiske forhold mellem Nimbus og Zentropa, og det er et ambitiøst og meget interessant projekt, som forfatteren - musiker og journalist - Thomas Vilhelm har sat sig for.

Vilhelm står nemlig for en grundig historieskrivning, der lader alle med tilknytning til Filmbyen komme til orde i en sådan udstrækning, at ingen kan føle sig overset.

Særligt interessant er det at få et fyldestgørende indblik i de respektive organisationers indbyrdes strukturering og deres personlige og professionelle forhold til hinanden.

Thomas Vilhelm når fra Filmskolen til Filminstituttet, fra TV 2 til Hvidovre Kommune, fra støttekroner til kritikerne og videre rundt i alle afkroge af det danske filmlandskab.

Her kan man godt tabe pusten ind i mellem, da bogen til tider næsten bliver for grundig i sin research. Det er dog næppe noget, som man kan klandre forfatteren for. Det bidrager jo til værkets faglighed.

Intrigante kommentarer
Mere festligt og farverigt bliver det straks, når der kastes et blik på de film, der har gjort eventyret muligt. ”Breaking the Waves”, ”Festen” og alle de andre lanceres af finurlige og nogle gange en kende intrigante kommentarer fra instruktørerne og producenternes side.

Som forfatter forholder Vilhelm sig overraskende neutralt. Af og til refererer han de adspurgte lige lovligt loyalt og til tider nærmest jovialt på en måde, hvor man som læser savner et kritisk blik.

En mere aktiv refleksion kunne efterlyses lige som en vilje til at gå mere i kødet på historien. Men Vilhelm befinder sig sandsynligvis bedst i den distancerede iagttagerrolle, og det er der kommet et yderst læseværdigt stykke filmlitteratur ud af. Den kan varmt anbefales.

kultur@jp.dk

”Filmbyen” er et stykke unikt og aktuelt samtidskulturhistorie om hovednøglen bag dansk films nationale og internationale succes i de seneste år.