Susanne Zima Feierskov: Med vinger og våben

Anden Verdenskrigsbog

Susanne Zima Feierskov:

Med vinger og våben

De fløj for Royal Air Force

Danske piloter under Anden Verdenskrig

350 sider, 300 kr.

Gyldendal

Den 16. september 1944 - dagen før ”Operation Market Garden” med forsøget på erobre broen ved Arnhem i Holland - deltog de norske eskadriller i Royal Air Force (RAF) i et angreb på mål i den nærliggende Schelde-mundingen. En Spitfire udrustet som styrtbomber blev fløjet af den danske pilot Palle Thomsen. Et stort troppetransportskib var forgæves søgt tilintetgjort.

Som den sidste i sin sektion ruller Palle Thomsen om på ryggen, dykker næsten lodret og får skibet i centrum i sit sigte, tæller til tre og sender sin 500 punds bombe af sted. Den sidder som en fuldtræffer midtskibs, og skibet eksploderer i en kugle af ild.

Efterfølgende fik basen fra den hollandske modstandsbevægelse underretning om, at skibet var logi-skib for 2.500 tyske soldater, og at 2.000 af dem blev dræbt.

Oplysningen berørte ikke Palle Thomsen på anden måde, end at den talte meget i hans private krigsregnskab. Kort tid forinden havde han fået at vide, at hans far, redaktør Sigurd Thomsen på Socialdemokraten i København, var blevet skudt af den nazistiske terrorgruppe, Tosca-banden.

Adopteret af bedstefar

Missionerne i Belgien og Holland, hvor afslutningen af krigen kan skimtes, blev det dramatiske højdepunkt i Palle Thomsens karriere som krigsflyver.

Den bevægende og farverige historie om Palle Thomsen bliver fortalt af Susanne Zima Feierskov, der i bogstaveligste forstand er et krigsbarn. Under uddannelse i den norske flyverskole i Canada i 1941 blev Palle Thomsen gift med en indiansk kvinde, og de fik et barn sammen.

Forfatteren er datter af dette barn, men blev af familiære årsager født i Danmark og adopteret af Palle Thomsen og hans nye hustru efter krigen. Susanne Zima Feierskov er altså biologisk barnebarn af Palle Thomsen, men har altid betragtet ham som sin far. Nu har hun skrevet hans hele livshistorie, som en datters hyldest til sin far.

Andre piloter inddraget

Formentlig for at skabe fylde og bredde er bogen tilrettelagt som beretningen om de danske piloter i RAF under Anden Verdenskrig. Det vil sige, at der er portrætter af de berømte Kaj Birksted, Thomas Sneum og Kjeld Rønhof.

Det lykkes delvist at spinde en rød tråd bogen igennem, der dog er ujævn på den lange historiske bane, fordi den i høj grad baserer sig på en mængde trykte norske kilder, og beskrivelsen af de taktiske operationer over krigsårene står i kø og glider sammen. Det er også en tung opgave, at skulle genopfriske specielt Birksteds og Sneums historier.

De er om nogen velbeskrevne. Tilbage står Palle Thomsens eventyrlige liv. Det er en på en gang dramatisk og smuk historie, som fortjener en bog og kunne have stået alene i en strammere komposition.

Ingen gevinst

Et forstemmende hovedindtryk af bogen er efterkrigsdanmarks manglende evne til at tage sig af de mennesker, der i årevis levede et liv på kanten med døden som medpilot. Ingen af krigsflyverne fik en glorværdig karriere i det danske luftvåben, selv om de med deres krigserfaring burde være selvskrevne til opgaven med et bygge et nyt selvstændigt flyvevåben op.

Og da det i hans livsaften kneb for Palle Thomsen, måtte old boys network sørge for, at han fik tilkendt en - norsk krigspension.

Det er på alle måder forstemmende, at Susanne Zima Feierskov har en variation over det samme tema, som det Morten Thing for nylig blotlagde i bogen om sin far - mestersabotøren ”Brandt” (Børge Thing). Efter Befrielsen kunne det officielle Danmark ikke bruge dem efter fortjeneste.

Missionerne i Belgien og Holland, hvor afslutningen af krigen kan skimtes, blev det dramatiske højdepunkt i Palle Thomsens karriere som krigsflyver.