Søren J.C. Frost: Fædrelandskærlighed - i landsoldaters breve fra krigen 1848-51?

Søren J.C. Frost:

Fædrelandskærlighed

- i landsoldaters breve

fra krigen 1848-51?

Folkemindesamlingens Kulturstudier, bind 13.

132 sider, illustreret, 200 kr.

C.A. Reitzels Forlag


HISTORIE

»Sit løfte har han holdt, Den tapre landsoldat.«

Mon dog ikke mange endnu husker disse linjer fra ”Dengang jeg drog af sted”, denne krigs- og kampsang skrevet af Peter Faber i 1848 i en dansk og en tysk udgave - ikke alle kongens undersåtter var nemlig dansktalende. Treårskrigen, der var en reaktion på slesvig-holstenernes oprør mod det danske styre i marts samme år, er stadig i baghovedet på os en vigtig faktor i nationalfølelsens opkomst i Danmark i dens moderne form.

Ikke mindst den citerede sang med sin iørefaldende melodi har i den forbindelse efterladt et indtryk af danske soldater, der kæmpede for konge og fædreland i sand dansk demokratisk og national fællesskabsånd.

Denne lille bog, hvis materiale er 800 soldaterbreve fra Treårskrigen, er et langt stykke ad vejen egnet til at nuancere og i nogen grad svække dette billede.

Tvunget i krig
For hovedindtrykket, som historikeren videregiver efter læsning af dem alle - bilagt med alsidige citater - er, at de betragtede den netop indførte værnepligt som en ufri tilstand, der rev dem ud af den daglige kamp for at skaffe det daglige brød i landbruget. Hovedparten af landsoldaterne var tvangsudskrevne bønderkarle, og nationalfølelse var ikke noget, der prægede dem.

Når det gik højt, skrev de med anerkendelse om kongen, Frederik den 7., som de tiltroede evnen til at klare alle problemer. Og hvis de følte tilknytning til noget fælles, var det ikke Danmark og det danske, men hjemstavnen: »I lever i det lille Sjælland og ved ikke, hvad det er at leve i et land, hvor der er ufred,« som en af dem skriver.

Ordet fædreland brugte de meget sjældent, snarere ”fødeland”. Og loyaliteten gjaldt altså primært kongen.

Noget anderledes forholdt det sig med de ikke få, der havde meldt sig frivilligt og endnu var båret af den euforiske nationale stemning fra martsdagene 1848.

Brevene giver et levende indtryk af soldaternes langtfra misundelsesværdige vilkår, der kun blev mildnet med rigelige mængder af brændevin, når modet skulle holdes oppe hos landsoldaten. De fleste af dem vendte ikke desto mindre - med eller uden entusiasme - sejrrige hjem fra Treårskrigen.