Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Rikke Agnete Olsen: Dansk middelalderborge

Et monumentalt værk om et udvalg af Danmarks tusind borge i Middelalderen. Der blev bygget borge i mere end 500 år, dog med en pause under dronning Margrete I.

Historiebog

Rikke Agnete Olsen:

Dansk middelalderborge

Med smukke farvefotos af Janne Klerk

302 sider, ill., 400 kr.

Aarhus Universitetsforlag

”Borgen” har for mange danskere i dette efterår været synonym med Christiansborg, hvor de folkevalgte lægger rammerne for vores alle sammens hverdag.

»Absalon bygged' borg ved Havn« hedder det i sangen, og netop borgens ruiner i slottets kælder får da også deres udmærkede beskrivelse i den yderst produktive historiker og arkæolog Rikke Agnete Olsens tredje bog om de danske middelalderborge.

Denne gang bør forfatterens navn ikke stå alene, for hun har kørt landet tyndt med den fortrinlige fotograf Janne Klerk, hvis billeder gør bogen til et pragtværk, som nok vil pryde under en del træer ved den kommende højtid.

At layout-nissen desværre har været på spil, gemmer vi til anmeldelsens slutning.

Energisk pioner


Rikke Agnete Olsens interesse for borgene stammer direkte fra ingen ringere end stridsmanden Vilhelm la Cour, som var en energisk pioner for udforskningen af borge og voldsteder hertillands. I sin nye bog vil Rikke Agnete Olsen angiveligt ikke nøjes med borgenes arkæologi, men kombinerer beskrivelsen af dem med, hvad der i øvrigt skete i landet.

Som når hun eksempelvis fastslår, at borgene i 1200-tallet var blevet en fast del af kulturlandskabet i Danmark og spillede en afgørende rolle under krige - man kunne godt erobre et land ved simpelthen at gå uden om borgene, men ikke besidde det uden at beherske disse oftest temmelig bastante bygninger.

Egnsudvikling


Ved at sætte borgenes historie sammen med Danmarks almindelige middelalderhistorie bliver bogen en nyttig repetition af perioden, navnlig set fra oven, kongernes og fyrsternes gebærden, hvilket er ganske naturligt, da man ikke ved så meget om dem, der byggede de prægtige bygninger.

Men at middelalderborgene må have givet god beskæftigelse og bidraget til egnsudviklingen mange steder i landet, er evident.

Der blev faktisk bygget borge i mere end 500 år, dog med en pause under dronning Margrete I, der forbød stormændene at opføre fæstninger. Det blev der nu lavet om på igen, for eksempel under religionskrigen Grevens Fejde i 1500-tallet.

I bogens sidste fyldige kapitel, ”Borgen i brug”,

får bygningerne ekstra farve, for Rikke Agnete Olsen giver her en levende skildring af krig og fred, hverdag og fest på herresæderne.

Og så førnævnte layout-

nisse: Hun har huseret efter side 67, så læseren skal om på side 72 for at få sammenhæng i teksten. Ærgerligt for så smuk en bog, der ikke desto mindre giver glimrende information om borgene og den tid, hvori de blev bygget.

Og trods bogens fysiske tyngde vil anmelderen tage den med på bagsædet, når han næste gang kører ud og ser på det danske kulturlandskab.

Anmeldelse: Europas blodige begyndelse og udvikling

11-03-2009: Kulturhistorie: En imponerende beretning om den europæiske civilisations fødsel. Læs artikel

Anmeldelse: Nan Dahlkild: Biblioteket i tid og rum

15-04-2012: Nan Dahlkild har præsteret et formidabelt stykke forskningsarbejde med bogen om skabelsen af det danske biblioteksvæsen. Der lægges særlig vægt på arkitekturen. Læs artikel

Anmeldelse: Tristan Donovan: Replay - Computerspillenes historie 1945-2010

21-01-2012: Man kan fokusere på mange aspekter af engelske Tristan Donovans ”Replay - Computerspillenes historie 1945-2010”. Et aspekt er den gratis fildeling. Læs artikel

Anmeldelse: Olav Harsløf og Finn Slumstrup (red.): Jazz i Danmark - 1950-2010

08-06-2011: Detaljeringsgraden er enorm i det hidtil største værk om dansk jazz i efterkrigstiden. Det er overblikket og stringensen til gengæld ikke, og det bliver værre undervejs. Læs artikel

Anmeldelse: Lisbeth Smedegaard Andersen: Skrædderen

09-03-2011: Historien om Lisbeth Smedegaard Andersens oldefar, Ulrik Ipsen, er samtidig blevet et imponerende værk om dansk kulturhistorie i det 19. århundrede. Læseren kommer vidt omkring blandt kendte og mindre kendte landsmænd i en spændende epoke med bl.a. stormløb mod kristendommen. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...