Richard Hall: I vikingernes vide verden

Richard Hall:

I VIKINGERNES VIDE VERDEN.

236 sider, rigt illustreret, 299 kr.

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Er udkommet

Sommerens vikingetogt, Skuldelev-skibet ”Havhingsten” ’s færd over Nordsøen til Glendalough nær Irlands hovedstad Dublin, har endnu engang både skabt og genskabt nysgerrighed med hensyn til vore gæve vikingeforfædre.

Det er altså slet ikke af vejen, at vi nu på dansk har den engelske vikingeekspert Richard Halls flotte bog om samme uopslidelige emne. Hall har som leder af udgravningerne fra Vikingetiden i York – som han derfor kan skildre med særlig sagkyndighed - selv haft fingrene nede i denne periode, og hans nye bog må decideret siges at være den, der ved siden af landsmanden Peter Sawyers bind om perioden i Politikens og Gyldendals Danmarkshistorie med autoritet kan præsentere en ikke-danskers syn på netop Vikingetiden.

Grundig og alsidigt

Hall går grundigt og alsidigt til værks og skriver udførligt, lærd, men også læseligt, om samfundet før og under Vikingetiden, om kulturen og om udslag af den alle de steder verden rundt, vikingerne satte et præg, så den afsluttende vejviser til vikingernes verden anviser museer i 17 forskellige lande, hvor man kan fordybe sig, hvis man skulle komme forbi.

Denne nyttige liste over vikingesteder understreges af selve bogens fremstilling, der viser, hvor mange steder, vikingerne huserede – og gjorde mere end det.

Han påpeger fra starten, at vikingetiden er en dynamisk tid, hvor meget ændrede sig i de godt 300 år, perioden varede, og at vikingekulturens mentalitet og livsstil ændrede sig efter de folk, hvor vikingerne slog sig ned for kortere eller længere tid.

Det er i dag ikke nogen nyhed at fortælle, at disse vilde normanner skam ikke kun var ude på at plyndre, men også var bønder og handelsfolk i mere fredelig stil.

Plyndringerne

Hvorfor de rejste ud og plyndrede, og hvorfor de gjorde det netop fra perioden efter 800, gør Hall sig naturligvis også sine overvejelser over, men efter at have luftet forhold som den nye skibstypes muligheder og høvdingenes trang til at komme ud af den voksende kongemagts indflydelse ved at udvide egen rigdom og magt andre steder, ender han med at fastslå, at de menige vikinger nok bare på en hurtig måde ønskede at forbedre deres levestandard under fremmede himmelstrøg.

Bogen er skrevet, før nævnte ”Havhingst” indledte sit togt til Irland, hvor skibet efter alt at dømme blev bygget, inden det blev sejlet til Roskilde, hvor det endte med at blive sænket for at fungere som spærring for fremmede skibe af fjordens indløb. Derfor nævnes dette vikingeskib ikke, i hvert fald ikke med sit navn – det hedder bare ”Skuldelev 2-skibet” i den korte omtale. Men det er der altså.

Af samme grund mangler også den krølle, at kulturminister Brian Mikkelsen efter skibets lange sejlads mødte op og holdt en tale, hvori han overfor det irske folk undskyldte for vikingernes plyndringstogter og massakrer dengang.

Det var selvfølgelig velment, men egentlig overflødigt som andre undskyldninger af den slags. For vikingerne handlede efter den tids normer, som man også får et fortræffeligt indblik af det gennem Richard Halls bog.

Den er særdeles flot illustreret.